Kryon om visdom, nuet og tidligere inkarnationer

August 2017

I dag drak jeg kaffe i haven med en god veninde

(og katten😅) og vi talte bl.a. om at rejse rundt, om tidligere indianer-inkarnationer og alt det vi ikke ved 😉
Kryon kom ind med denne formidling om Visdom, nuet og vores trang til at rejse til steder, hvor vi (måske) har haft tidligere liv.

Jeg optog kanaliseringen –  men da der var meget støj fra vinden, har jeg i stedet skrevet teksten. God fornøjelse:

 

I bevæger jer konstant på kanten af visdom, da det er jeres mønstre, jeres overbevisninger, jeres forudindtaget-hed, som trækker jer i en anden retning og dermed gør, at I ikke træder rent ind i visdommens erkendelse.

Mekanismen ’at være i nuet’ er den måde, visdom netop nu kan formidles til jer.

At være i nuet er den mekanisme, der sætter jer fri fra jeres forestillinger, jeres tros-systemer, jeres erfaringer og derfor får I, når I træder ind i nuet og i nuets kraft, en erkendelse af visdom i dette nu.

Og i nuet slipper I jeres forudindtaget-hed, I slipper jeres forestillinger og derved åbner I, for hver gang I træder ind i nuet, til endnu et lag af erkendelse af den universelle visdom.

Den universelle visdom der er fuldstændig uendelig, og som man ikke kan erkende fuldt i et menneskeliv,
men som man kan tiltræde og gennem sin tiltræden forpligte sig til at ville udforske, til at ville opdage.

Universets visdom, som er tilgængelig i mange forskellige dimensionslag og i mange forskellige niveauer, og som gennem tiden her på kloden, har været mere tilgængelig i ikke-fysisk form, eller i bevidsthedstilstande, hvor kontakten til kroppen er sluppet.

Bevægelsen og processen er nu at integrere alle disse bevidsthedslag gennem et fysisk udtryk, igennem menneskeliv og nogle af sandhederne, nogle af frekvenserne går tabt i denne proces.

Men det er intet tab, det er en omformnings-mekanisme som udlignes, når du åbner for det næste lag og det næste lag.
Og for hver gang du åbner for et bevidsthedslag, vil noget vibration, vil noget visdom, noget af frekvensen gå tabt, men udligningen at dette ’tab’ kommer i den næste proces, den næste åbning.

Det er derfor I, som nu, bliver berørt af Slaget ved Little Big Horn, og jeres tidligere livs inkarnationer dette sted.
Fordi I nu bringer nye bevidsthedslag til den erindring der er bundet både i jeres menneske-erindring, jeres sjæl og til stedet.

Og I påvirkes, ligesom de menneskevæsener der rejser i området påvirkes, ligesom katten, som var et vildt kattedyr dengang i en samtidig inkarnation, påvirkes af denne proces.

Katten reagerer smukt med at svinge med halen, rulle rundt, hoppe og springe mens vi formidler denne vibration og ved at se på katten, kan I genkende refleksen ind i den fysiske krop.

I sidder pænt stille på stolen, han fanger flyvende væsener og leger rundt om og på sin stol.

Denne mekanisme er en af grundene til, at det for nogle er nødvendigt at komme tilbage til steder, man har været i tidligere liv. Komme tilbage for at udligne det, I ville kalde ’tab af vibration’ i det lag I integrerede i denne tidligere inkarnation.

Når I kommer tilbage til stedet, udligner I dette tab ved at integrere et nyt niveau af bevidsthed, af frekvens, af tilstedeværelse og forbinder dermed det, I er i ikke-fysiske lag, med jeres menneskekrop, med jeres menneskevæsen, og det er godt.

Vi er Kryon med støtte til denne erkendelse og integrationsproces til katte, til leoparder, til I.

 

Sommerens road trip som var en Ausflug til Tyskland x 2

Det første jeg gjorde, da jeg skulle skrive denne blog var at prøve at oversætte dette fantastiske begreb ’road trip’ til tysk –  ‘Ausflug’ siger google translate 😅

Sidste år kørte jeg rundt i Frankrig og ’hentede sjæls-rester’, besøgte mindesmærker fra verdenskrigene og blev klogere på sjælen, døden og kroppen og det kom der faktisk et kursus ud af.

Men denne sommer har jeg været på ’Ausflug’ i Tyskland med alle mine usynlige venner..☺️ og hvilken tur – eller rettere ture, for det blev til 2, men mere om det senere.

Jeg vidste, jeg skulle på tur. Jeg vidste også, jeg skulle til Tyskland, ned omkring Husum og Bremen. Det med Bremen var mere fordi der ligger et kæmpe Outlet center, hvor jeg gerne ville handle, så det var ikke særlig spirituelt, men jeg bestilte en overnatning syd for Husum og på min første feriedag kørte jeg afsted – ud i det blå – i øsende regnvejr.

På vej over Fyn begyndte jeg at slappe af – jeg skulle ikke noget specielt tænkte jeg, bare lytte efter, være åben og se hvad der skete og så startede processen. Jeg kom til at tænke på Ribe, mine bedsteforældre og 2. Verdenskrig – og så var vi der igen, det der med de energetiske effekter af krig, for de var aktive i modstandsbevægelsen og det var ikke noget der sådan blev talt om, men vi fik små historier gennem årene af mormor.

Søde, kærlige, milde mormor som gik rundt i byen med min mor og hendes dukkevogn – i dukkevognen lå de flyveblade, der var trykt på deres trykkeri…

som lavede mad til de englændere, der blev kastet ned ude i marsken og som skjulte på loftet, indtil de kunne komme videre…

som accepterede, at hendes 12 årige søn blev ’sendt ud på en gård’ fordi han piftede tyskernes cykler, smed dem i åen, og tog alt for mange chancer og det var for farligt for dem alle, hvis han blev taget.

Min søde, kærlige, milde mormor, som hadede tyskerne, alle tyskere, af hele sit hjertet – hele livet.

Disse erindringer åbnede mit sind, og jeg ved, at det er sådan jeg bliver guided på plads – og jeg kunne mærke, jeg skulle starte syd for Ribe og køre ned langs vestkysten ned i Tyskland. Så Gps’en blev indstillet til ’undgå motorveje’ og jeg kørte ned langs Marsken og gjorde holdt, når jeg blev ’vinket ind’ af mit indre univers.

Jeg kunne mærke, det galaktisk felt var meget tilstede, og at  jeg var meget flydende i min bevidsthed.

Efterhånden som jeg kom sydpå –  åbnede min bevidsthed sig så meget, at jeg kunne se opsætningen for mit arbejde: Det var igennem min sjælegruppe denne energetiske proces blev åbnet, og idet jeg kunne være i kontakt med denne meget højfrekvente gruppeenergi, kunne jeg også begynde at lytte, formidle og bevæge mig de rigtige steder hen ikke mindst!

Jeg kunne se, hvordan jeg trak strenge af energi fra denne gruppe, når jeg kørte – nærmest barduner – og der hvor jeg gjorde holdt blev sat en energetisk ’pløk’ – et anker.

Jeg overnattede syd for Husum og kunne i nattens løb mærke, der blev arbejdet med mig uden at jeg forstod hvordan, og mens jeg spiste morgenmad sad jeg og så på kortet for at finde ud af, hvor jeg så skulle hen – jeg vidste ,jeg skulle tage færgen over Elben til Cuxhaven og blev meget tydelig trukket til at fortsætte ned lands kysten, så jeg bookede en overnatning i Norden, som lå helt ud til kysten lige inden den Hollandske grænse – jeg tænkte ok, nu kører jeg ned i ’hjørnet’ og så må vi se.

Og mens jeg kørte igennem det smukkeste landskab og opdagede, at Marsken jo fortsatte hele vejen igennem Schleswig-Holstein, blev jeg flydende i endnu et bevidsthedslag og blev koblet op på det energetiske samarbejde, jeg var en del af sidste år i Normandiet med bevidsthed fra Andromeda galaksen.

Jeg kunne se, at idet jeg bevægede mig fysisk langs denne kyst, åbnede der sig et felt ud over havet som jeg havde arbejdet med først i Normandiet og senere hjemmefra igennem portal-arbejdet og min galaktiske kontakt åbnede sig og jeg blev tilstede i den dimension Ashtar kommandoen manifesterer sig.

Og få kilometer efter jeg opdagede denne åbning, kørte jeg forbi en bygning hvor jeg tænkte WOW – og jeg måtte vende bilen og køre tilbage – det var så en daginstitution der var bygget som et kæmpe rumskib😍 – og det var en af de mange gange, jeg sagde højt TAK!

Så dagen gik, og jeg var i mange dimensioner på en gang mens jeg kørte.

Men ligesom jeg var tilstede med min sjælegruppe hele tiden, var jeg også tilstede i det at køre bil, se på landskabet og de mange mange vindmøller, at købe jordbær ved vejen så jeg udgjorde ingen trafikal fare for hverken mig selv eller andre og nåede frem til mit hotel i god ro og orden.

Jeg kom frem til Norden, som viste sig at være en rigtig strand-turist by med masser af hoteller og pensionater og mennesker der surfede, fløj med drager og spiste is og jeg tænkte hvad i alverden skal jeg her?

Jeg brugte et par timer med at gå ned til stranden, men det var ikke rigtigt kunne jeg mærke, så jeg måtte ind i bilen igen og jeg endte kort tid efter 10 kilometer længere vestpå – faktisk så langt vestpå jeg kunne komme på den Tyske kyst – her var (selvfølgelig) Marsk og helt øde – og da jeg trådte ud, kunne jeg straks mærke, det var dette jeg havde kørt efter – her skulle sættes ’en pløk’,  et anker – og fordi jeg stod i et ’hjørne’  af det område vi arbejdede med, kunne de stråler, der havde manifesteret sig de sidste dage nærmest samle sig, og koble sig på det energetiske felt fra Andromeda, og med portalfeltet derhjemme.

På en måde forstod jeg alt og samtidig forstod jeg ingenting, men jeg kunne mærke jeg fik justeret min balance, at jeg havde lyttet og hørt efter og endt det rigtige sted. Og endnu engang sagde jeg højt TAK!

Næste morgen var det tid til Outlet centret i Bremen – og jeg kunne tydelig mærke, at jeg ikke kunne mærke,😉 hvor jeg skulle hen derefter – jeg havde booket 2 nætter på camping i Sønderjylland og ville gerne nå til Danmark samme dag.

Men jeg kørte til Bremen og shoppede. Derefter så jeg på kortet og tænkte hvad gør jeg så? og jeg kunne ikke mærke noget som helst – jeg bare gerne tilbage til Danmark, jeg var meget påvirket af arbejdet dagen før, jeg var forvirret, i tvivl om alting, og havde også lidt ondt af mig selv indimellem🙃– men jeg kunne da mærke næste by så jeg satte GPS’en til en by sådan 100 km væk – og da jeg kom derhen, kunne jeg mærke 100 km igen….

Det var tydeligt, at det var mit følelsesmæssige kaos, mit ego der slog til og forstyrrede, men efter et par timer – og noget frokost – var jeg ligesom klar igen og jeg kunne mærke, jeg skulle til Lüneburg og derefter til Lübeck – så jeg kørte nordpå og Lüneburger Heide kom hele tiden ind i mit hovet, så jeg google og læste at det var her, de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark overgav sig til Montgomery den 4 maj 1945.

Ok, igen sagde jeg højt TAK, for så var vi tilbage igen til krigen og dens energetiske aftryk og jeg fik lov til at blive bekræftet i, at jeg var på rette spor!

Så jeg arbejde mig nordpå og var inde i selve Lüneburg for at ’sætte en pløk’ – mens jeg sad i solen, fik en fantastisk is og kiggede på turister på den store plads jeg var endt på – se det var energiarbejde på den gode måde – hvorefter jeg fortsatte mod Lübeck.

Jeg vidste jeg skulle holde til højre – selvom jeg helst ville holde ’til venstre ’ og nå Danmark samme dag, satte jeg et mærke til højre for Lübeck, i en lille by ude ved kysten, og da jeg var ved at være fremme ved denne lille landsby, godt træt og lidt muggen for nu nåede jeg jo nok ikke min campingplads i Danmark, så jeg et skilt med ’ Strand’ og jeg drejede af, selvom jeg skulle have fortsat en anden vej iflg. GPS en, men jeg tænkte ej, altså nu rækker det – dette her må være ok!

 

Og som jeg kørte ned af den lille vej kunne jeg jo godt mærke at NEJ, det var ikke ok, men jeg var stædig så jeg vendte ikke om – det gjorde jeg så da jeg kom ned til den hersens parkeringsplads for det VAR jo ikke det rigtige sted! Så meget for stædighed, så jeg vendte og kørte tilbage og fortsatte til det sted jeg havde sat GPS’en til og blev belønnet med en parkering lige ved siden af et kæmpe hvidt slot med en gammel alle med lindetræer der førte lige ned til stranden…

Ok, så var det igen tid til at sige højt TAK for selvfølgelig var dette det rigtige sted og da jeg kom ned til stranden gik det op for mig at jeg var jo i et hjørne af Østersøen og at feltet åbnede sig op mod Danmark og over mod det gamle Østtyskland.

Hvis nu ikke jeg havde været presset, muggen og så opsat på at nå min campingplads som jeg nu havde planlagt 😘 havde jeg nok opdaget at jeg skulle endnu længere østpå, men jeg var bare glad for, at jeg nu kunne nå Danmark samme dag.

Så jeg tog en dukkert, satte min pløk, og ræsede nordpå langs kysten til Christiansfeld og ud til kysten, hvor jeg lå i mit telt kl 23.30 og kunne mærke, hvordan feltet der var åbnet stod og lyste – og at min sjælsgruppe og den galaktiske indstrømning arbejdede med jordens energetiske grid-lines i det område jeg havde kørt rundt om.

I dagene efter begyndte dette energetiske felt nærmest at rotere, og jeg fik fornemmelsen af, at det arbejde min sjælegruppe & co. havde lavet muliggjorde, at de galaktiske indstrømninger der kommer ind til vores jord her i august, kan forbinde sig mere klart til området – idet de ikke bliver skævvredet af krigens energetiske aftryk – i hvert fald ikke lige i dette niveau, hvor vi havde arbejdet.

Så jeg tog hjem og tænkte fint, nu skal jeg holde ferie! 😊 Og næste erkendelse var jo så, at jeg skulle afsted igen… til det gamle Østtyskland  ☺️ og næste tanke var ’jeg vil IKKE til Polen’!

Altså jeg har ikke noget imod Polen som sådan, men det var bare en meget stærk ubevidst følelse af, at det kunne jeg altså ikke ….  og derefter trådte HH Dalai Lama ind i min bevidsthed og formidlede sit stærke nærvær af medfølelse, og jeg blev rolig og vidste, at jeg kunne det jeg blev bedt om, for det er jo faktisk min sjælegruppe der gør arbejdet – og at der ville være hjælp undervejs, også til mit eget lille menneskevæsen  😍

Og det fik jeg brug for, for denne tur var en rejse i Stasi land.

Igennem landsbyer, hvor jeg fik ondt i maven da jeg kørte ind i byen og det slap da jeg kørte ud af den – hvor smerte, forræderi og lidelse sad i betonen, i broer, i områder så voldsomt, at jeg nogle steder hvor jeg kørte så den bundne energi blive frigjort som sorte energi skyer, og jeg var taknemmelig for hele tiden at rejse med Hans Hellighed og hele det buddhistiske felt af medfølelse han formidler, som også støttede mig som menneske, mens feltet og sjælsgruppen gjorde arbejdet.

Jeg kørte langs Østersøen og ud til Rügen,  der hvor de rige kommunister tog på ferie – og der var fint – det var tydeligt, at på turist-stederne havde der været så mange mennesker, at det energetiske aftryk havde sluppet.

Og dagen efter kørte jeg ned langs grænsen til Polen, ned til Frankfurt an der Oder som ligger ved den Polske grænse, syd for Berlin og halvvejs mødte jeg en sjæls-ven som havde været i samme område og lavet noget af det samme arbejde som jeg gjorde nu.

Jeg kørte bare ud af en vej og pludselig ramte det mig som en blød sky – en tilstedeværelse jeg genkendte og erkendte som en sjæl fra min sjælegruppe der også var menneske nu, og som genkendte mig som jeg genkendte ham/hende – en meget mærkelig oplevelse men en som jeg igen sagde højt TAK for.

Jeg kørte på tværs syd for Berlin, for jeg vidste jeg skulle til Magdeburg som lå ved Elben, floden jeg krydsede på min første tur…. og undervejs mærkede jeg, at det havde noget med den gamle DDR grænse at gøre – så jeg googlede igen – TAK google😅 – og opdagede at den tidligere grænse gik lige ved Magdeburg og så vidste jeg, at det var min vej nordpå – langs den gamle DDR grænse – Die innerdeutsches Grenze – og jeg tog en vilkårlig afkørsel fra motorvejen og den endte ved et stort skilt, hvor der stod ’Her var Tyskland og Europa adskilt indtil dato klokken 8.00’ – og så måtte jeg fælde en tåre. Og igen sige højt TAK.

Jeg blev så berørt, at jeg ikke sansede at tage et billede – heller ikke billeder af de mindesmærker jeg mødte på vejen nordpå, hvor jeg kørte på små landeveje og fulgte den gamle grænse, men flere steder var der Denkmahls, hvor rester af grænsen var intakt som på dette billede som jeg så ikke selv har taget….  Og det var tydeligt, hvornår jeg var i det gamle Østtyskland og Vesttyskland – byer og huse bar stadig tydelig præg af adskillelsen.

Men jeg kørte nordpå – op langs Lüneburger Heide men nu på den anden side… og jeg endte i Lübeck – selvfølgelig – og nordpå fik jeg efterhånden en fornemmelse af at jeg trak trawl … jeg havde trukket det ene op og nu trak jeg det andet sådan energetisk – arbejdet blev gjort på det højfrekvente sjælsgruppe-niveau og jeg manifesterede det bare ved at køre gennem landskabet.

Det gik hurtigt og via Lübeck kunne jeg køre direkte til Danmark – med en aftenpause i Sønderjylland hvor jeg tog en hurtig dukkert, hvorefter jeg nærmest blev trukket hjem fra portal-energien så turen over Fyn gik nemt – uden trafik og fartbøder.

Da jeg landede hjemme samlede hele feltet sig og den del af det energetiske arbejde, der havde været min blev overtaget af portalen.

Vibrationen kunne hæves til en frekvens jeg som menneske ikke kan vibrere til, og jeg så hvordan den energetiske matriks, den del af krigenes aftryk  som vi havde arbejdet med, løftede sig og blev sat fri.

Blev sat fri fra den seje, dybe interaktion der havde været med landskabet, med byerne med jorden.

Den energetiske interaktion fra alle krigene, fra Nazismen, fra Muren begyndte at arbejde og  den energetiske ankring i jorden fra den menneskelige  lidelse begyndte at slippe sit tag.

Og idet den energetiske påvirkning  slipper sin dybe interaktion med området, kan den energetiske forandring der tilbydes fra de nye bevidstheds-vibrationer folde sig ud – så kan begynde at resonere mere klart ind – for det var det der var formålet – at yde vores bidrag til den store proces det er, men det ved jeg jo først nu, bagefter 😉

Det er nu 10 dage siden jeg kom hjem – det har taget tid at finde ud af hvad der egentlig foregik på den tur – og jeg ved, at jeg ikke ved, hvad der  sådan helt skete – jeg har et bud på hvad der skete, som jeg prøver at formidle med nogle ord.

Men for du som læser, er ordene måske ikke det vigtigste.

Måske er det mere vigtigt, at du gennem de ord jeg har valgt får en mulighed for at relatere til energiarbejdet – til frekvensen – og dermed lægge dine gode ønsker, dit lys ind i dette område, eller i et andet område du bevæger dig i næste gang DU er ude at rejse  🚘 😊

God fornøjelse og tak for du læste med.

 

 

Sjælemøder i alle dimensioner – inklusiv en sjælegruppe og en dual

Sjæleven, sjælepartner – dual – tvillinge-flamme – kært barn har mange navne 

og i den ‘spirituelle litteratur’ er denne ’største kærlighed’ et emne, der er skrevet meget om – og da jeg mødte min dual i dette fysiske liv, læste jeg også flere af disse bøger.

I en af dem stod der, at de fleste møder deres dual for deres personlige udviklings skyld og ikke fordi de nødvendigvis ender med at have et fysik liv med dem – hvilket jeg kategorisk måtte afvise – med en så guddommelig kærligheds-forbindelse??
DET kunne simpelthen ikke passe!!

Men jeg blev klogere…. det tog godt nok mange år men klogere, det blev jeg ;)

I det første møde var vi hver især i vores krop, men vi mødtes energetisk, og for mig resulterede det i en spontan total energetisk åbning og kundalini rejsning – jeg begyndte at se tidligere liv som det var indre film, noget jeg tidligere ikke ‘havde troet på’ – op og ned var ikke længere op og ned – og den totale nedsmeltning af alt kendt var i gang.

Selvom vi ikke delte livet, havde vi fri adgang til hinanden i andre bevidsthedslag, og dermed også til den kærlighed vi delte på sjælsplan – en kærlighed som var ligeså ufattelig som sjælen, og på denne måde virkede forbindelsen som en altid aktiv ‘dåseåbner’.

Alt jeg havde gemt væk, kom frem i lyset.

Alle mine egne indre fortrængninger, kompenseringer og overlevelses-mekanismer poppede op i en uendelig, og ikke altid lige flatterende strøm.

Så årene derefter var fulde af intense og dybe terapiforløb. I første omgang bare for at overleve, da jeg havde et nærmest uendeligt antal projektioner på min dual, samtidig med at der var vidt åbent til den nærmest universelle kærlighedsforbindelse, vi også havde.

Vi havde en adgang til hinanden i bevidsthedslag, som jeg på det tidspunkt ikke havde nogen som helst erkendelse af eller kontakt til, men denne ubevidste forbindelsen var så stærk, at det for mit vedkommende skabte et enormt følelsesmæssig kaos, som var bundet ind i så ubevidste lag, at det var i dybe udviklingsforløb jeg udrensede det ene chok efter det andet, den ene projektion efter den anden, og terapi forløbene fortsatte på forskellig måde og hos forskellige terapeuter i flere år.

Der var ingen, der på det tidspunkt ‘så’, at jeg havde fået en eksplosionsagtig spirituel åbning, allermindst mig selv, men på forunderlig vis fik jeg også indsigter for åbningen blev også fulgt at flere erkendelser som hjalp mig :)

På besøg på Iona i Skotland, hvor sløret mellem bevidsthedslagene er ‘tynde’, så jeg den store sky af sjæle jeg var del af, da jorden blev begyndte at blive ‘besjælet’. Jeg kunne i skyen genkende flere jeg kendte i dette liv – heriblandt en ven jeg mødte på Iona i forbindelse med mine besøg.

Jeg så også i en proces, hvordan min dual og jeg var et androgynt væsen i Atlantis og oplevede, hvordan vi var nogle af de første der tog del i de eksperimenter der foregik der.

Et af dem var at dele androgyne sjæls-væsener.

Her oplevede jeg, hvordan vores energetiske væsen gled ned igennem en slags energetisk ‘maskine’ – nærmest som en softice maskine som kan lave 2 farvet softice – bare omvendt – for vi var et og blev delt i 2 – et maskulint mentalt væsen og et feminint følelses væsen – og chokket, smerten og lidelsen ved adskillelsen var totalt på alle planer.

(Et halvt års tid efter denne oplevelse læste jeg Shirley Maclaines bog ‘Caminoen’ og i et af kapitlerne beskriver hun samme oplevelse i Atlantis med SIN dual – en enorm bekræftelse på at jeg ikke var helt galt på den – og så var jeg i øvrigt MEGET glad, at jeg havde haft min erkendelse før jeg læste bogen ;) )

Jeg erkendte, at vi siden havde arbejdet med at lande i hver vores kroppe, i hvert vores menneskeliv i de utallige inkarnationer vi har haft sammen siden.

Jeg fik på et tidspunkt også den vished, at det er i dette liv mit ‘karmiske hjul’ i denne udveksling stoppes – at jeg, igennem den rejse jeg var på, fik mulighed for at stoppe at inkarnere til lidelse i liv efter liv.

Den første del af rejsen tog 9 år – så var jeg der, hvor jeg selv rummede den maskuline og mentale del, jeg havde projiceret over på min dual – og indrømmet det tog lang tid – men det skulle åbenbart gøres ret grundigt ;)

Den ulidelige længsel og smerte ved at være adskilt var transformeret til erkendelsen af det, der allerede var  manifesteret i mit fysiske liv og dagligdag, at vi VAR adskilte og at vil aldrig igen ville blive EN sjæl, ET væsen.

De næste 9 år brugte jeg så på at lære at leve med denne kendsgerning – og få fred med den på alle planer og derigennem blive fri.

Ikke kun i det fysiske liv men også i alle mine bevidstheds-lag, men HVER gang jeg fik et gennembrud i min spirituelle udvikling, hver gang jeg rykkede mig i min kapacitet, kom denne relation op – endnu engang skulle jeg ind og se på forbindelsen, rense ud, balancere mine følelser og slippe et par projektioner – eller 10 – og så kunne jeg komme videre. Jeg fik en vis træning i det med årene og der blev også mindre og mindre at rense ud i, skal dog siges!

I sidste måned rykkede jeg så igen, idet jeg konsoliderede min kontakt med det bevidsthedsfelt, jeg kender som Kryon, og som jeg erkendte, jeg er en del af – og straks efter den indsigt, hvem kom så og bankede på igen igen? Min dual!

Jeg var så privilegeret at jeg kunne tale med Christine Day om det – og sandt at sige sagde jeg, at jeg faktisk var led og ked af, at jeg hver gang jeg fik disse bevidstheds-spring, så skulle jeg i gang med arbejdet med at til at skubbe min dual ud af mit felt – hvorfor i alverden kunne jeg ikke bare være i fred?

Når jeg nu havde sluppet alle de projektioner og klarede det hele fint selv?

Hvorefter hun svarede, jamen du prøver jo at udslette din dual! Det skal du ikke – det kan du ikke – for I arbejder jo sammen!

WHAAAAAAAAT ??

Og i samme øjeblik skiftede mit niveau og jeg så at ja, vi arbejder sammen! Men på kosmisk galaktisk niveau – ikke i den 3 dimensionale fysiske verden og liv.

Så selvom vi ikke har kunnet tiltræde og opfylde de eventuelle sjælsaftaler vi har for dette liv i vores ’menneske-tilværelse’ så har vi har hele tiden haft en udveksling på helt andre og meget høje bevidsthedsniveauer, og vores sjæle har hjulpet hinanden som vi har aftalt, inden vi inkarnerede i dette liv.

Jeg har haft totalt lukket til disse niveauer og udvekslinger, fordi det aktiverede for meget i mine følelser, det aktiverede ja… mit ego…. (hmm)

Og så var det jeg skulle justere mit perspektiv, for hvor jeg de seneste 18 år har haft det mål at blive uafhængig, så skal jeg nu stadig være uafhængig og ikke forbundet i et fysisk liv, men bevidst tilgå det samarbejde og udviklingsarbejde vi bl.a. har i ‘Ashhtar kommandoen’ .

Et samarbejde til hvilket, jeg har haft en dør og låst til – jeg har set min egen rolle i denne del af det galaktiske samarbejde, men helt automatisk lukket ned for at se den udveksling vi har der, fordi jeg ikke har kunnet rumme det i mit menneskevæsen, i sorgen, i mit ego.

Så nu, hvor jeg står klar til de næste 9 år med Kryon og den formidling jeg er trådt ind i og glædes over, skal jeg igen justere mine forestillinger både om mig selv og om min dual – at det ikke er endnu en af mine projektioner – at det ikke er fordi jeg ønsker, har brug for, længes men det er fordi jeg har gjort mit arbejde, blevet så udrenset at jeg kan åbne min bevidsthed og nu kan se virkeligheden mere komplekst end jeg har kunnet før.

 Jeg mærker en ny rejse er begyndt.

Jeg mærker, der er forbindelser og udveksling i bevidsthedslag, jeg ikke har haft adgang til som nu begynder at åbne sig – og at jeg kan være tilstede i disse lag samtidig med jeg er et menneske – og ikke som tidligere kun være i disse lag imellem mine inkarnationer.

At jeg i min rejse mod min oprindelse, har åbnet for forbindelser der kommer fra denne oprindelse.

Forbindelser, der også er sjæle jeg har aftaler med, men som jeg måske ikke har mødt i mit menneskeliv, eller som ikke er inkarnerede som mennesker lige nu.

Og det sker både fordi jeg har gjort mit udviklings-arbejde, men også fordi det er tiden netop nu – at vi alle sammen har en mulighed for at åbne os for disse gruppeforbindelser.

Og at disse sjæle har tiltrådt et samarbejde med min sjæl, uagtet jeg ikke var bevidst om det – og uagtet jeg rodede rundt i menneskelig kaos og drama.

Men idet jeg træder ud af mit menneskelige drama mere og mere, kan jeg erkende, at disse sjæls-forbindelser er forbundet til universet – er forbundet til den energi og bevidsthedsfrekvens jeg kanaliserer, når jeg underviser og behandler og at det ikke ’kun’ er guider og mestre jeg samarbejder med, men det også er den sjæle gruppe, jeg oprindeligt inkarnerede med ..

Den sjælegruppe, der var blandet ind i alle de eksperimenter i Atlantis – øhh ja – undskyld – meget af det var ikke så smart!

Den sjælegruppe, som blev splittet efter Atlantis og som har arbejdet på jorden og i andre dimensioner siden, men gruppen har som sådan bestået hele tiden og skiftene på vores jord gør, at flere tiltræder gruppen – finder ’tilbage’ ,  i et bevidst arbejde for nogle og for andre ubevidst, men idet vi er flere der ’vækker’ gruppebevidstheden, så vækker vi erindringen i resten af gruppen – og det er i disse grupper der er uendelig støtte, uendelig hjælp, uendelig udholdenhed, styrke og visdom til rådighed for vi, som går vejen.

’Min’ sjælegruppe består af flere dual-par, men den består også af sjæls kombinationer min hjerne slet ikke er i stand til at oversætte – men som jeg er sikker på vil folde sig ud, i takt med at flere af disse smukke sjæle tiltræder gruppen med vågenhed og bevidsthed for vores samarbejde og udveksling.

Der er mange sjælegrupper, da vi er alle en del af en – og rejsen mod og arbejdet med at genfinde sin oprindelse er en af måderne at bevidstgøre sit ’medlemskab’,

Mit  ‘medlemsskab’ folder sig ud også fordi det er tiden netop nu –  vi  har alle sammen har en mulighed for at åbne os for disse gruppeforbindelser og få den støtte og hjælp der ligger klar til os,  også du der læser.

Det ligger i tiden nu – måske er du vant til at få hjælp fra engle og guider, men det ligger i de universelle åbninger der er os alle til dels, at vi har mulighed for at blive bevidste om disse vores sjælegrupper og at du, når du rækker ud og siger ja til at gå på opdagelse i dit sjæls landskab, har muligheden for at møde din sjælegruppe og dermed blive forbundet til den hjælp og støtte der er til dig i din proces – i dit menneskeliv.

Dette var beretningen om min rejse til den erkendelse, at jeg er en aktiv del af denne gruppe, og at jeg er klar til at indtage min plads i det bevidsthedsarbejde der folder sig ud – og jeg håber den har givet dig inspiration til at åbne din vej til din sjæls forbindelser.

Jeg er i hvert fald klar, til min næste rejse ’Mod det uendelige univers’ som Buzz Lightyear fra Toy Story siger – der ER meget sandhed i de tegnefilm siger jeg bare ;)

Tak for du læste med!

PS: til dig som har læst så langt og sidder og brænder for at spørge til det med kærligheden og om vi så var sammen? Både ja og nej – vores relation blev aldrig rigtig mulig i et sådan helt almindelig ’menneskeliv’

om jeg så var ked af det? Ja, da jeg var midt i det i de første 9 år, var det meget sorgfyldt.

om jeg så stadig er ked af det? Stort NEJ, det er jeg ikke – jeg har fred med denne del af vores rejse, og er klar over at det var en gave jeg fik – og jeg erkender også, at jeg aldrig ville have gået igennem alle de dybe processer frivilligt ( hmmmm ) – jeg gjorde det kun fordi jeg ikke havde noget valg !

 

Portal-arbejde til nytår 2016

Jeg har jo denne her Galaktiske kommunikations-portal i min have – etableret for nogle år siden af bevidstheds-indstrømning fra Plejaderne. Og når jeg siger ‘har’ så har jeg jo ingenting – men man kan sige at jeg er ‘tovholder / anker / formidler ind i det fysiske’ for denne portal, som er en energetisk konstruktion gennem hvilken der de seneste år er formidlet stærk healings og bevidstheds-energi.

Portalen er del af et net af flere portaler etableret over hele jorden, som virker som indgange fra højere bevidsthedslag.

Visdom, balance og meget andet bliver, gennem disse portaler, bragt ind i vi menneskers kollektive energi og bevidsthedsfelt.

Og portalen har etableret flere niveauer over det seneste år, og jeg har den seneste måneds tid vist, at noget nyt var i vente.

Plejaderne har længe talt om det skifte, der vil ske til nytår, at der vil blive åbnet for nye lag af bevidstheds-indstrømning til vi mennesker.

Jeg har ligesom ventet på at ‘blive sat i gang’ – når jeg laver sådan energiarbejde ved jeg sjældent, hvad det fører til – jeg følger de anvisninger jeg får fra mine guider, sætter mine krystaller, hvor de skal sættes og stiller mig til rådighed – og så folder det energetiske arbejde sig ud og jeg kan bagefter mærke og se hvilke forbindelser, der er etableret, hvilke nye lag portalen har åbnet op til…

Ventetiden var ovre 2. juledag, hvor jeg mødte mine skygger –  intethed, mindreværd, ensomhed, misundelse,  jalousi  og den ‘gode gamle’ selvmedlidenhed som svømmede hen over mig – men denne gang kunne jeg, sådan for alvor mærke, at det ikke VAR mig – følelserne var lige så virkelige som altid, men jeg VIDSTE denne gang, at det var Merethe 7 år, der stod i skolegården og så gerne ville være med – men noget inden i mig dengang var så skadet og så knudret, at det ikke lod sig gøre.

Et eller andet sted i mig vidste jeg også, at det var klargøring til nytår – og dagen efter til Nytårs-Ceremoni med Lakha Lama, kunne jeg, og blev jeg, forbundet i et nyt niveau med det Buddhistiske felt, som hele tiden har været med til at holde mig og portal–feltet.

Og da jeg kom hjem fra København var jeg klar – jeg havde købt lidt nye krystaller (nogle SMÅ nogle) og dagen efter gik jeg i gang – på den sædvanlige facon med at jeg starter med at sætte en krystal, en mere, og så en mere og til sidst var krystal opsætningen klar. – og jeg var lettet, for portal energien startede op og energien kunne begynde at arbejde på en ny måde, med en ny kraft – en ny vibration.

Og idet jeg træder ind på min vej, og gør det jeg skal gøre, kan jeg give slip og forbinde mig dybere ind i mig selv, højere ud til min oprindelse, og det er godt.

Krystallerne hjælper mig med at holde vibrationen og portalen. Feltet her er meget stærkt, højtvibrerende, og koblet på i et nyt niveau til den kosmisk indstrømmende vibration –   klar til nytårsdøgnet –  og skyggerne? Ja, lige nu er der så meget krystallinsk lys at de er skubbet helt ud til hækken – måske de forsvinder i den blå luft, måske de bliver hængende – men det gør ikke så meget, de må gerne være med, bare jeg får lov til at gå fremad i 2017.

Godt nytår

Road trip dag 5

Road trip dag 5 – sidste dag og sidste opdatering, 10 november 2016

Så er jeg klar til at køre sydpå igen, til Minneapolis hvor seminaret starter i aften .. men forinden lige en sidste opdatering fra i går, for der var jo en hel eftermiddag efter min travetur og jeg tog krystallerne med ned til søen, for at se om jeg kunne samle nogle af de erkendelser jeg havde fået de sidste 3 dage…

Jeg vidste, inden jeg tog herover, at der var noget med vores reptil- hjerne som jeg skulle finde ud af… den del af vores hjerne, som stammer fra vores krybdyr oprindelse og som står for vores fare-signaler…. og inden jeg kom havde jeg også en kontakt med vores ‘ur-tilstand’ som padder – og en fornemmelse af, at alt det her vand ville give mig noget viden om det.

 

Natten til i går blev jeg så syg… feber og ondt i halsen – ret typisk for mig, men denne gang var jeg ret uemotionel omkring det- til min store overraskelse havde jeg ikke engang ondt af mig selv 😐 hvilket jeg ellers plejer at være god til når jeg er syg 😉… og hver gang jeg vågnede, mærkede jeg denne her hals 😞 indtil det midt om natten gik op for mig, at det var mit alarm system, der var blevet tændt af alt dette her konstante højfrekvente energi-arbejde. Min krop og min hjerne gik i fare-mode og postede alarm signaler og stress hormon ud i kroppen.

Jeg mærkede ind på min hjerne og rigtig nok, ALLE soldaterne var klar til kamp ⚔️⚔️
Noget jeg synes var godt og sjovt og rigtigt, nemlig højfrekvent energi arbejde havde mit alarm-system en anden mening om, og det gik op for mig, at den del af min hjerne var på niveau med en padde, netop kravlet op på bredden 🙄😳😳😬 ikke særlig flaterende, men voldsom primitiv, helt på niveau med evolutionens start 😬😬 og idet jeg accepterede denne tilstand – ‘padde-tilstand’ – fik jeg mulighed for opgradere den del af hjernen, af mit alarm system sådan helt fysisk.

Jeg mærkede, hvordan der kom healings energi ind og arbejdede med hjernen – det næsten skramlede og pressede derinde men det var en god fornemmelse, en stor lettelse faktisk ☺️på et tidspunkt faldt jeg i søvn og da jeg vågnede næste gang, havde jeg ikke ondt i halsen og feberen var væk, men jeg havde det ret mærkeligt i hovedet 😐

Jeg tænkte, eeejj det er nok en tilfældighed… men så kom jeg i tanke om, at stress- hormoner påvirker immunsystemet så det kunne faktisk godt være. Det føltes i hvert fald som om jeg kunne sætte mit alarmsystem fri – at det ikke behøvede at blive stresset af denne her kontante høje energi-påvirkning, jeg har været i de seneste dage.
Og ved at sætte alarm systemet frit, så det ikke aktiverer de andre ‘systemer’, når jeg arbejder i disse frekvenser, sætter jeg på en måde også mig selv fri fra en række reaktioner som pres, angst, modstand og meget mere hver gang vibrationen ‘bliver for meget’ 😍 som jeg er blevet tunet i mit fysiske system, og det føles ret fantastisk i forhold til bare at skulle holde ud til ubehaget ‘gik over’

 

Interplanetarisk healing kalder mine guider det… noget som jeg har haft forbindelse med et halvt års tid, men uden rigtig at vide helt præcist, hvad det går ud på… nu har jeg så en anelse….. opgrader din padde-hjerne til kosmisk vibration, og hjælp din krop med at kunne omsætte og integrere dit udviklingsarbejde 😍😍😍 ja, måske jeg skal prøve at formulere en lidt anden overskrift, hvis jeg skal holde kurser i det 😂😂😂😂

 

Men nu skal jeg sydpå, aflevere min fine bil og checke ind på et nyt hotel, så jeg kan blive klar til Pleiadian Higher Realm seminar med Christine Day – det bliver vildt, og kan jeg klare de skift der kommer de næste dage uden ‘ubehag’, ja så er det noget det virker 😘

Tak fordi du har læst med, det har glædet mig at dele denne rejse med dig 💕

Tilbage til Road trip dag 4 klik her

 

 

 

Road trip dag 4

Road trip dag 4, Cascade Lodge ved Lake Superior,  9 november 2016

Trump vandt – jeg blev lidt chokeret (som mange andre🙃) da jeg tændte for tv’et 😬 så det tog lidt tid at få samlet mig selv og blive klar til dagens udflugt, som er en lille hike i området … bækken og højdedraget hvor jeg bor er State park, og det vækker min indianske erindring og på min tur falder jeg over en begravelsesplads … for shamaner…. og siddende på en væltet træstamme, drages jeg ind i en rejse i tid og rum – og møder en smerte, som de også mødte i deres dødsproces.

I sommer, da jeg kørte rundt i Normandiet, opdagede jeg de energetiske konsekvenser af en død som følge af lemlæstelse. Der var der mange energetiske sjæls-rester, der var fraspaltet i dødsprocessen – fra soldater fra 1. Verdenskrig der var dræbt ved fysisk lemlæstelse, og det er denne erfaring, der skal bruges her på denne begravelsesplads

Og det er mine kompetencer med fysisk behandling, kombineret med energetisk indsigt, som der er brug for her og i en anden dimension oplever jeg mig siddende med en ring af shamaner omkring mig og en for en træder de frem og hilser mig – nogle kender jeg fra inkarnationer her, andre genkender jeg som sjæle, jeg har det privilegie at kende i mit fysiske liv nu.

Der er stor dybde, visdom og kraft i deres tilstedeværelse, og jeg spørger hvad jeg skal, og jeg skal åbne for mit hjertes dyb, for min erindring fra at være en jordisk shaman, for denne erindring er en støtte til at kunne være i det højfrekvente galaktiske arbejde jeg formidler.

Og jeg tænker, jamen det var jo mig der skulle hjælpe jer, og der er mild latter og hovedrysten for sådan hænger det ikke sammen. Alt er en udveksling og igennem at møde mig selv i min sandhed, kan de møde sig selv i deres – og det falder på plads i mig, for det er jo sådan jeg arbejder – blot ved at være i berøring, i bevidst energetisk kontakt, i kanaliseringer.

Og der er rasler og masker og ceremonier og det er så åbenbart sådan det er… for mig i hvert fald, at jeg her møder endnu en sandhed ☺️

Og jeg kan se deres sjæls rester, som er kommet af fysisk lidelse og lemlæstelse og jeg kan stille mig til rådighed og så transformeres de rester til energetiske bjørne, ulve, ravne, oddere, laks, guldsmede og det mærkes som disse rester kommer fra shamanernes samarbejde med dyrene i området dengang. Dengang optog de dyrenes kraft og brugte den i deres shamanistiske rejser, nu frigives den 🌞

Jeg bliver mindet om min datter, som i en alder af 19 år rejste til USA, til New Mexico, ud i nowhere i 3 måneder, for at arbejde i et ulve sanctuary og jeg mærker, at der er mange måder at gøre sådan et arbejde som jeg gør nu.

Turen bliver et par timers travetur og også her er der vandfald og lysninger, hvor jeg blive vækket i karmiske erindringer – og så er her bare så smukt

Road trip dag 5 klik HER  – tilbage til Road trip dag 3 klik HER