Sommerens road trip som var en Ausflug til Tyskland x 2

posteret i Blog, Blogindlæg | 0

Det første jeg gjorde, da jeg skulle skrive denne blog var at prøve at oversætte dette fantastiske begreb ’road trip’ til tysk –  ‘Ausflug’ siger google translate 😅

Sidste år kørte jeg rundt i Frankrig og ’hentede sjæls-rester’, besøgte mindesmærker fra verdenskrigene og blev klogere på sjælen, døden og kroppen og det kom der faktisk et kursus ud af.

Men denne sommer har jeg været på ’Ausflug’ i Tyskland med alle mine usynlige venner..☺️ og hvilken tur – eller rettere ture, for det blev til 2, men mere om det senere.

Jeg vidste, jeg skulle på tur. Jeg vidste også, jeg skulle til Tyskland, ned omkring Husum og Bremen. Det med Bremen var mere fordi der ligger et kæmpe Outlet center, hvor jeg gerne ville handle, så det var ikke særlig spirituelt, men jeg bestilte en overnatning syd for Husum og på min første feriedag kørte jeg afsted – ud i det blå – i øsende regnvejr.

På vej over Fyn begyndte jeg at slappe af – jeg skulle ikke noget specielt tænkte jeg, bare lytte efter, være åben og se hvad der skete og så startede processen. Jeg kom til at tænke på Ribe, mine bedsteforældre og 2. Verdenskrig – og så var vi der igen, det der med de energetiske effekter af krig, for de var aktive i modstandsbevægelsen og det var ikke noget der sådan blev talt om, men vi fik små historier gennem årene af mormor.

Søde, kærlige, milde mormor som gik rundt i byen med min mor og hendes dukkevogn – i dukkevognen lå de flyveblade, der var trykt på deres trykkeri…

som lavede mad til de englændere, der blev kastet ned ude i marsken og som skjulte på loftet, indtil de kunne komme videre…

som accepterede, at hendes 12 årige søn blev ’sendt ud på en gård’ fordi han piftede tyskernes cykler, smed dem i åen, og tog alt for mange chancer og det var for farligt for dem alle, hvis han blev taget.

Min søde, kærlige, milde mormor, som hadede tyskerne, alle tyskere, af hele sit hjertet – hele livet.

Disse erindringer åbnede mit sind, og jeg ved, at det er sådan jeg bliver guided på plads – og jeg kunne mærke, jeg skulle starte syd for Ribe og køre ned langs vestkysten ned i Tyskland. Så Gps’en blev indstillet til ’undgå motorveje’ og jeg kørte ned langs Marsken og gjorde holdt, når jeg blev ’vinket ind’ af mit indre univers.

Jeg kunne mærke, det galaktisk felt var meget tilstede, og at  jeg var meget flydende i min bevidsthed.

Efterhånden som jeg kom sydpå –  åbnede min bevidsthed sig så meget, at jeg kunne se opsætningen for mit arbejde: Det var igennem min sjælegruppe denne energetiske proces blev åbnet, og idet jeg kunne være i kontakt med denne meget højfrekvente gruppeenergi, kunne jeg også begynde at lytte, formidle og bevæge mig de rigtige steder hen ikke mindst!

Jeg kunne se, hvordan jeg trak strenge af energi fra denne gruppe, når jeg kørte – nærmest barduner – og der hvor jeg gjorde holdt blev sat en energetisk ’pløk’ – et anker.

Jeg overnattede syd for Husum og kunne i nattens løb mærke, der blev arbejdet med mig uden at jeg forstod hvordan, og mens jeg spiste morgenmad sad jeg og så på kortet for at finde ud af, hvor jeg så skulle hen – jeg vidste ,jeg skulle tage færgen over Elben til Cuxhaven og blev meget tydelig trukket til at fortsætte ned lands kysten, så jeg bookede en overnatning i Norden, som lå helt ud til kysten lige inden den Hollandske grænse – jeg tænkte ok, nu kører jeg ned i ’hjørnet’ og så må vi se.

Og mens jeg kørte igennem det smukkeste landskab og opdagede, at Marsken jo fortsatte hele vejen igennem Schleswig-Holstein, blev jeg flydende i endnu et bevidsthedslag og blev koblet op på det energetiske samarbejde, jeg var en del af sidste år i Normandiet med bevidsthed fra Andromeda galaksen.

Jeg kunne se, at idet jeg bevægede mig fysisk langs denne kyst, åbnede der sig et felt ud over havet som jeg havde arbejdet med først i Normandiet og senere hjemmefra igennem portal-arbejdet og min galaktiske kontakt åbnede sig og jeg blev tilstede i den dimension Ashtar kommandoen manifesterer sig.

Og få kilometer efter jeg opdagede denne åbning, kørte jeg forbi en bygning hvor jeg tænkte WOW – og jeg måtte vende bilen og køre tilbage – det var så en daginstitution der var bygget som et kæmpe rumskib😍 – og det var en af de mange gange, jeg sagde højt TAK!

Så dagen gik, og jeg var i mange dimensioner på en gang mens jeg kørte.

Men ligesom jeg var tilstede med min sjælegruppe hele tiden, var jeg også tilstede i det at køre bil, se på landskabet og de mange mange vindmøller, at købe jordbær ved vejen så jeg udgjorde ingen trafikal fare for hverken mig selv eller andre og nåede frem til mit hotel i god ro og orden.

Jeg kom frem til Norden, som viste sig at være en rigtig strand-turist by med masser af hoteller og pensionater og mennesker der surfede, fløj med drager og spiste is og jeg tænkte hvad i alverden skal jeg her?

Jeg brugte et par timer med at gå ned til stranden, men det var ikke rigtigt kunne jeg mærke, så jeg måtte ind i bilen igen og jeg endte kort tid efter 10 kilometer længere vestpå – faktisk så langt vestpå jeg kunne komme på den Tyske kyst – her var (selvfølgelig) Marsk og helt øde – og da jeg trådte ud, kunne jeg straks mærke, det var dette jeg havde kørt efter – her skulle sættes ’en pløk’,  et anker – og fordi jeg stod i et ’hjørne’  af det område vi arbejdede med, kunne de stråler, der havde manifesteret sig de sidste dage nærmest samle sig, og koble sig på det energetiske felt fra Andromeda, og med portalfeltet derhjemme.

På en måde forstod jeg alt og samtidig forstod jeg ingenting, men jeg kunne mærke jeg fik justeret min balance, at jeg havde lyttet og hørt efter og endt det rigtige sted. Og endnu engang sagde jeg højt TAK!

Næste morgen var det tid til Outlet centret i Bremen – og jeg kunne tydelig mærke, at jeg ikke kunne mærke,😉 hvor jeg skulle hen derefter – jeg havde booket 2 nætter på camping i Sønderjylland og ville gerne nå til Danmark samme dag.

Men jeg kørte til Bremen og shoppede. Derefter så jeg på kortet og tænkte hvad gør jeg så? og jeg kunne ikke mærke noget som helst – jeg bare gerne tilbage til Danmark, jeg var meget påvirket af arbejdet dagen før, jeg var forvirret, i tvivl om alting, og havde også lidt ondt af mig selv indimellem🙃– men jeg kunne da mærke næste by så jeg satte GPS’en til en by sådan 100 km væk – og da jeg kom derhen, kunne jeg mærke 100 km igen….

Det var tydeligt, at det var mit følelsesmæssige kaos, mit ego der slog til og forstyrrede, men efter et par timer – og noget frokost – var jeg ligesom klar igen og jeg kunne mærke, jeg skulle til Lüneburg og derefter til Lübeck – så jeg kørte nordpå og Lüneburger Heide kom hele tiden ind i mit hovet, så jeg google og læste at det var her, de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark overgav sig til Montgomery den 4 maj 1945.

Ok, igen sagde jeg højt TAK, for så var vi tilbage igen til krigen og dens energetiske aftryk og jeg fik lov til at blive bekræftet i, at jeg var på rette spor!

Så jeg arbejde mig nordpå og var inde i selve Lüneburg for at ’sætte en pløk’ – mens jeg sad i solen, fik en fantastisk is og kiggede på turister på den store plads jeg var endt på – se det var energiarbejde på den gode måde – hvorefter jeg fortsatte mod Lübeck.

Jeg vidste jeg skulle holde til højre – selvom jeg helst ville holde ’til venstre ’ og nå Danmark samme dag, satte jeg et mærke til højre for Lübeck, i en lille by ude ved kysten, og da jeg var ved at være fremme ved denne lille landsby, godt træt og lidt muggen for nu nåede jeg jo nok ikke min campingplads i Danmark, så jeg et skilt med ’ Strand’ og jeg drejede af, selvom jeg skulle have fortsat en anden vej iflg. GPS en, men jeg tænkte ej, altså nu rækker det – dette her må være ok!

Og som jeg kørte ned af den lille vej kunne jeg jo godt mærke at NEJ, det var ikke ok, men jeg var stædig så jeg vendte ikke om – det gjorde jeg så da jeg kom ned til den hersens parkeringsplads for det VAR jo ikke det rigtige sted! Så meget for stædighed, så jeg vendte og kørte tilbage og fortsatte til det sted jeg havde sat GPS’en til og blev belønnet med en parkering lige ved siden af et kæmpe hvidt slot med en gammel alle med lindetræer der førte lige ned til stranden…

Ok, så var det igen tid til at sige højt TAK for selvfølgelig var dette det rigtige sted og da jeg kom ned til stranden gik det op for mig at jeg var jo i et hjørne af Østersøen og at feltet åbnede sig op mod Danmark og over mod det gamle Østtyskland.

Hvis nu ikke jeg havde været presset, muggen og så opsat på at nå min campingplads som jeg nu havde planlagt 😘 havde jeg nok opdaget at jeg skulle endnu længere østpå, men jeg var bare glad for, at jeg nu kunne nå Danmark samme dag.

Så jeg tog en dukkert, satte min pløk, og ræsede nordpå langs kysten til Christiansfeld og ud til kysten, hvor jeg lå i mit telt kl 23.30 og kunne mærke, hvordan feltet der var åbnet stod og lyste – og at min sjælsgruppe og den galaktiske indstrømning arbejdede med jordens energetiske grid-lines i det område jeg havde kørt rundt om.

I dagene efter begyndte dette energetiske felt nærmest at rotere, og jeg fik fornemmelsen af, at det arbejde min sjælegruppe & co. havde lavet muliggjorde, at de galaktiske indstrømninger der kommer ind til vores jord her i august, kan forbinde sig mere klart til området – idet de ikke bliver skævvredet af krigens energetiske aftryk – i hvert fald ikke lige i dette niveau, hvor vi havde arbejdet.

Så jeg tog hjem og tænkte fint, nu skal jeg holde ferie! 😊 Og næste erkendelse var jo så, at jeg skulle afsted igen… til det gamle Østtyskland  ☺️ og næste tanke var ’jeg vil IKKE til Polen’!

Altså jeg har ikke noget imod Polen som sådan, men det var bare en meget stærk ubevidst følelse af, at det kunne jeg altså ikke ….  og derefter trådte HH Dalai Lama ind i min bevidsthed og formidlede sit stærke nærvær af medfølelse, og jeg blev rolig og vidste, at jeg kunne det jeg blev bedt om, for det er jo faktisk min sjælegruppe der gør arbejdet – og at der ville være hjælp undervejs, også til mit eget lille menneskevæsen  😍

Og det fik jeg brug for, for denne tur var en rejse i Stasi land.

Igennem landsbyer, hvor jeg fik ondt i maven da jeg kørte ind i byen og det slap da jeg kørte ud af den – hvor smerte, forræderi og lidelse sad i betonen, i broer, i områder så voldsomt, at jeg nogle steder hvor jeg kørte så den bundne energi blive frigjort som sorte energi skyer, og jeg var taknemmelig for hele tiden at rejse med Hans Hellighed og hele det buddhistiske felt af medfølelse han formidler, som også støttede mig som menneske, mens feltet og sjælsgruppen gjorde arbejdet.

Jeg kørte langs Østersøen og ud til Rügen,  der hvor de rige kommunister tog på ferie – og der var fint – det var tydeligt, at på turist-stederne havde der været så mange mennesker, at det energetiske aftryk havde sluppet.

Og dagen efter kørte jeg ned langs grænsen til Polen, ned til Frankfurt an der Oder som ligger ved den Polske grænse, syd for Berlin og halvvejs mødte jeg en sjæls-ven som havde været i samme område og lavet noget af det samme arbejde som jeg gjorde nu.

Jeg kørte bare ud af en vej og pludselig ramte det mig som en blød sky – en tilstedeværelse jeg genkendte og erkendte som en sjæl fra min sjælegruppe der også var menneske nu, og som genkendte mig som jeg genkendte ham/hende – en meget mærkelig oplevelse men en som jeg igen sagde højt TAK for.

Jeg kørte på tværs syd for Berlin, for jeg vidste jeg skulle til Magdeburg som lå ved Elben, floden jeg krydsede på min første tur…. og undervejs mærkede jeg, at det havde noget med den gamle DDR grænse at gøre – så jeg googlede igen – TAK google😅 – og opdagede at den tidligere grænse gik lige ved Magdeburg og så vidste jeg, at det var min vej nordpå – langs den gamle DDR grænse – Die innerdeutsches Grenze – og jeg tog en vilkårlig afkørsel fra motorvejen og den endte ved et stort skilt, hvor der stod ’Her var Tyskland og Europa adskilt indtil dato klokken 8.00’ – og så måtte jeg fælde en tåre. Og igen sige højt TAK.

Jeg blev så berørt, at jeg ikke sansede at tage et billede – heller ikke billeder af de mindesmærker jeg mødte på vejen nordpå, hvor jeg kørte på små landeveje og fulgte den gamle grænse, men flere steder var der Denkmahls, hvor rester af grænsen var intakt som på dette billede som jeg så ikke selv har taget….  Og det var tydeligt, hvornår jeg var i det gamle Østtyskland og Vesttyskland – byer og huse bar stadig tydelig præg af adskillelsen.

Men jeg kørte nordpå – op langs Lüneburger Heide men nu på den anden side… og jeg endte i Lübeck – selvfølgelig – og nordpå fik jeg efterhånden en fornemmelse af at jeg trak trawl … jeg havde trukket det ene op og nu trak jeg det andet sådan energetisk – arbejdet blev gjort på det højfrekvente sjælsgruppe-niveau og jeg manifesterede det bare ved at køre gennem landskabet.

Det gik hurtigt og via Lübeck kunne jeg køre direkte til Danmark – med en aftenpause i Sønderjylland hvor jeg tog en hurtig dukkert, hvorefter jeg nærmest blev trukket hjem fra portal-energien så turen over Fyn gik nemt – uden trafik og fartbøder.

Da jeg landede hjemme samlede hele feltet sig og den del af det energetiske arbejde, der havde været min blev overtaget af portalen.

Vibrationen kunne hæves til en frekvens jeg som menneske ikke kan vibrere til, og jeg så hvordan den energetiske matriks, den del af krigenes aftryk  som vi havde arbejdet med, løftede sig og blev sat fri.

Blev sat fri fra den seje, dybe interaktion der havde været med landskabet, med byerne med jorden.

Den energetiske interaktion fra alle krigene, fra Nazismen, fra Muren begyndte at arbejde og  den energetiske ankring i jorden fra den menneskelige  lidelse begyndte at slippe sit tag.

Og idet den energetiske påvirkning  slipper sin dybe interaktion med området, kan den energetiske forandring der tilbydes fra de nye bevidstheds-vibrationer folde sig ud – så kan begynde at resonere mere klart ind – for det var det der var formålet – at yde vores bidrag til den store proces det er, men det ved jeg jo først nu, bagefter 😉

Det er nu 10 dage siden jeg kom hjem – det har taget tid at finde ud af hvad der egentlig foregik på den tur – og jeg ved, at jeg ikke ved, hvad der  sådan helt skete – jeg har et bud på hvad der skete, som jeg prøver at formidle med nogle ord.

Men for du som læser, er ordene måske ikke det vigtigste.

Måske er det mere vigtigt, at du gennem de ord jeg har valgt får en mulighed for at relatere til energiarbejdet – til frekvensen – og dermed lægge dine gode ønsker, dit lys ind i dette område, eller i et andet område du bevæger dig i næste gang DU er ude at rejse  🚘 😊

God fornøjelse og tak for du læste med.