Road trip dag 1
7 november 2016: Jeg vågner til bølgeskvulp fra Lake Michigan – klokken er 4 her og jeg bruger en times tid på at ligge og vride og vende mig og overveje, om jeg skal stå op og køre videre på dette mit lille amerikanske roadtrip. ☺️ Lige indtil jeg bliver taget af bølgerne og søen og trukket ind i det ‘grid’ som er i og under søen – og som jeg er koblet op på hjemme i Danmark via ‘min’ portal. – og pludselig er jeg så med i Jules Verne’s ‘Rejsen til jordens indre’ og senere i Harry Potter og de underjordiske gange under troldmandsbanken Gringotts – min menneske del prøver at oversætte, de energetiske processer jeg kobles op på, til noget velkendt, og i det øjeblik går det op for mig at, nå ja, nu er jeg så i gang og når jeg ikke kan stå op og køre videre, så er det fordi jeg ikke er færdig med det energetiske arbejde og den ankring og opkobling der er i gang lige på dette sted – indre film eller ej 😂 nu må jeg begynde at give slip og høre efter !!!
Men det er altså som en rejse til jordens indre, og jeg kommer i tanke om andre der har rejst på denne indre og energetiske måde (altså ud over Jules Verne og Potter 😉) og så slapper mit ego af, og jeg kan se dette fantastiske krystallinske grid, der er under søerne og en hel masse som jeg slet ikke forstår, men som ser ret fantastisk ud og som jeg bare får lov til at opleve og være med i.
Gitte Jørgensen, som jeg fløj med herover, er på den anden side af søen – hun har sit arbejde i det område – jeg skal ned og se om de ikke snart serverer morgenmad her på hotellet, så jeg kan komme nordpå op til den næste sø – Lake Superior hvor jeg har et ‘Lake House’ også i vandkanten 😃
Restauranten ligger smukt med frit udsyn til søen.
Under morgenmaden kommer den søde servitrice og trækker rullegardiner ned så solen ikke skinner mig i øjnene – man kan se igennem dem,men klarheden og lyset blev meget forandret, og jeg fniser lidt, for det er jo det jeg gør med mig selv, i større og mindre grad men stadig 🙄😑 men nu kan jeg da se portalen, der rejser sig ude i søen og alle englene og de galaktiske bevidstheder, der danser omkring derude … også selvom rullegardinet er hevet ned 👍
Klik for Road Trip dag 2 HER
Tilbage til første indlæg klik HER