Hvilket trossystem har du?

posteret i Blog, Blogindlæg | 0

Da jeg satte mig for at skrive denne blog, måtte jeg lige google trossystem ... for jeg kender det engelske 'belief-system' - et godt ord.... så jeg var lidt i tvivl om det danske ord var noget jeg selv havde fundet på, men det findes altså og definitionen er trossystem:  '(plural trossystemer) Et system af overbevisninger.'

Og det har rumsteret et stykke tid i mig - for jeg kan mærke at jeg selv har skiftet meget af mit trossystem ud gennem de senere år gennem min arbejde med en dybere - og mere sand - kontakt med mig selv og min 'omfattende' omverden.

Det er en lidt sjov historie den med, hvordan jeg første gang jeg hørte ordet 'belief system'  - det er mange år siden og jeg havde fået en aftale med et trance-medie, selvfølgelig i København. Det var ret eksotisk. Jeg ringede til en telefonsvarer og lagde besked om at jeg gerne ville have en 'reading' som det hed. Hvis jeg var heldig ringede mediet tilbage og jeg fik en tid. Hvis jeg var uheldig - eller som jeg opfattede det dengang, ikke var indenfor pædagogisk rækkevidde -  blev jeg ikke ringet op  Nå, men efter et par uger ringede mediet, og jeg fik en aftale, som jeg efterfølgende mødte op til.

På det tidspunkt var mit personlige liv tæt på nedsmeltning, og jeg kæmpede med at holde næsen over vande i mit indre univers, og når jeg opsøgte mediet var det for at få et svar på intet mindre en 'SANDHEDEN' og 'MENINGEN' med livet = mit liv!

Værelset vi sad i var nærmest mørklagt og jeg fik instrukser i, hvordan man skruede op for varmen, for mediet gik i trance og kunne ikke bevæge sig under seancen og måske blev jeg bedt om at skrue op undervejs, og så gik vi i gang.

Jeg husker stadig små ting fra den reading jeg fik - Mediet havde solbriller på, da hun ikke kunne styre øjnene når hun var i trance og kanaliserede fra den åndelige verden. Jeg fandt aldrig ud af hvem eller hvilken bevidsthedsform, der kom igennem hende men jeg havde en dyb, nærmest uforståelig dyb, indre tiltro til formidlingen Mediet kanaliserede på engelsk og blev omtalt som 'the body' - altså kroppen, så da der skulle skrues op for varmen blev der sagt at 'Kroppen havde brug for at der skrues op for varmen' og så altså det der med trossystemet.....

Det kom da jeg, sansynligvis igennem mine spørgsmål forsøgte at retfærdiggøre mig selv og at det, jeg gik i gennem, havde en højere mening, en smukkere mening, måske endda en guddommelig mening? så kom det meget uemotionelle svar: that depends on your belief system .....

jeg var simpelthen chokeret - ikke engang vred, eller ked af det men chokeret.... Der MÅTTE da være et korrekt svar! ok måske jeg ikke kendte det, men NOGEN i universet måtte da kende det SANDE svar!  Kunne det jeg mente var SANDHEDEN overhoved TÆNKES at være afhængig af noget så personligt, noget så lavt som hvad jeg TROEDE på var sandheden?

Og endnu værre, hvis jeg mente verden hang anderledes sammen, så ville sandheden jo ikke være sandheden men en anden version af sandhed?

Efter det havde jeg ikke så mange spørgsmål - jeg blev helt pillet ned af den pidestal  af selv-vigtighed som jeg havde sat mig selv op på for ikke at smelte helt ned.

Jeg betalte  - du kan nok regne ud at det var MEGET dyrt, også efter datidens forhold og så tog jeg hjem... med mit kassettebånd med optagelsen... og var rystet i min grundvold!

Siden må jeg med skam melde, at jeg indimellem forsøgte at glemme denne episode - især i de perioder af mit liv, hvor jeg havde meget brug for at have styr på mit liv, brug for at vide at jeg gjorde det rigtige, levede det rigtige liv osv.  Jeg havde også brug for at spørge 'dygtige mennesker' til råds. men det kunne jeg jo blive ved med for der var altid noget nyt, jeg kunne være i tvivl om - ikke at det hindrede mig i at blive ved med at spørge, for det kunne jo være at den næste havde SVARET!

Og det kom jo altid snigende tilbage, især når jeg havde taget endnu en uddannelse som jeg syntes, at DEN var 'redningen'! Denne her metode var den allerbedste -  en ny terapeut som VIRKELIG var redningen - en ny meditationsteknik,  en ny lærer.... min begejstring kunne ingen ende tage for en tid, og snart opstod behovet for at lære endnu en ny metode, få endnu en lærer og jeg begyndte at se et mønster... og overveje at mååååske havde dette her noget med de der trossystemer at gøre?

Jeg har i hvert fald erkendt, at jeg i lange perioder af mit liv har haft BRUG for disse trossystemer - også selvom jeg i bagklogskabens klare lys - og masser af terapi - kan se, at mange af dem havde oprindelse i  illusioner, projektioner, overbevisninger og andet godt der kom fra følelsesmæssigt pres og ikke nødvendigvis fra 'sandhed' som sådan.Jeg har også haft brug for terapeuter og lærere, der kunne hjælpe mig med at få bare lidt orden på mig selv - og dem er jeg taknemmelige for at have mødt på min vej, for de har hjulpet mig til at vokse - måske endda til at blive voksen!

Men jeg ser også, at jeg i mit udviklingsarbejde står på mine trossystemer - jeg starter med at tro jeg ved, hvordan min bevidsthed er skruet sammen, at jeg stammer 'et sted fra', hvad min sjæl er osv.osv. og efterhånden som jeg åbner mig og kan række længere,  forandrer sandheden sig - forandre mine trossystemer sig. Jeg ser energi og healing på en helt anden måde i takt med at jeg vover at slippe mit behov for at forstå, for at putte det i faste former og rammer,  og så sker magien - på måder jeg og klienten ikke kunne forudse og forstå med vores 'små' trossystemer.

Jeg må også erkende, at jeg har haft mange og faste forestillinger om guider, om universet og jeg skal komme efter dig..... og jeg har lært hvor vigtigt det er for mig, ikke at italesætte det jeg ved og ser i for faste forklaringsmodeller, da disse forklaringer på et tidspunkt vil skabe en begrænsning for mig - er jeg heldig opdager jeg det - er jeg uheldig, opdager jeg det ikke og kører rundt på samme niveau, i samme forklaring i stedet for at udvide min bevidsthed - min kapacitet..

 

Da jeg startede med at kanalisere Kryon var  fornemmelsen heldigvis så diffust, at jeg ikke kunne sætte en energetisk skikkelse på formidlingen, men 'kun' et nærvær. Heldigvis, for to år efter opfatter jeg snarere Kryon som et bevidsthedsfelt, der er en del af universets sammenhængskraft og endnu mere en tilstand frem for en guide.

Men vi skal jo have et sprog - vi skal jo bruge ord for at kunne mødes, kommunikere om udvikle os, men jeg er endt et meget modsat sted med mig selv end jeg var, da jeg mødte mediet første gang, hvor jeg var sikker på at sandheden kunne findes derude  - altså udenfor mig selv i metoder og mennesker.

Nu søger jeg efter sandheden indeni - og jo mere og renere kontakt jeg er i mig selv, jo renere kan jeg se mine omgivelser - både de synlige og de usynlige - uden at blande mig - uden at værdilade - men snarere i en accept og en væren - og derfra opstår magien.

 

Og jeg ser, hvilken forskel det gør for mennesker, når de i sessioner, uddannelsesforløb og på kurser - i stedet for at få 'sandheden' givet,  får hjælp og støtte til at finde ind til det sted i sig selv, hvor de selv kan erkende sandheden - hvad end den er....

Vejen dertil kan være frustrerende, især hvis man er vant til, at det er rart at få at vide 'hvad der er bedst' , ' hvad meningen er' og 'hvordan man gør nu' for hvad gør man så?

Tro mig, jeg kan godt huske, hvor meget jeg selv havde brug for at få sandheden at vide, men tro mig også når jeg siger, at den er meget mere værd, meget større, meget mere sand og ikke mindst BRUGBAR når den kommer inde fra mig selv - inde fra dig selv, spontant opstået gennem det vi ER.

Tak for du læste med - i denne version af 'sandheden!

P.S. har du lyst til at udforske dine indre sandheder så har jeg kursus til Kristi Himmelfart og efterårets Personlige uddannelsesforløb er åbent for tilmelding - du ser kursuskalenderen her