Sjælemøder i alle dimensioner – inklusiv en sjælegruppe og en dual

Sjæleven, sjælepartner – dual – tvillinge-flamme – kært barn har mange navne 

og i den ‘spirituelle litteratur’ er denne ’største kærlighed’ et emne, der er skrevet meget om – og da jeg mødte min dual i dette fysiske liv, læste jeg også flere af disse bøger.

I en af dem stod der, at de fleste møder deres dual for deres personlige udviklings skyld og ikke fordi de nødvendigvis ender med at have et fysik liv med dem – hvilket jeg kategorisk måtte afvise – med en så guddommelig kærligheds-forbindelse??
DET kunne simpelthen ikke passe!!

Men jeg blev klogere…. det tog godt nok mange år men klogere, det blev jeg ;)

I det første møde var vi hver især i vores krop, men vi mødtes energetisk, og for mig resulterede det i en spontan total energetisk åbning og kundalini rejsning – jeg begyndte at se tidligere liv som det var indre film, noget jeg tidligere ikke ‘havde troet på’ – op og ned var ikke længere op og ned – og den totale nedsmeltning af alt kendt var i gang.

Selvom vi ikke delte livet, havde vi fri adgang til hinanden i andre bevidsthedslag, og dermed også til den kærlighed vi delte på sjælsplan – en kærlighed som var ligeså ufattelig som sjælen, og på denne måde virkede forbindelsen som en altid aktiv ‘dåseåbner’.

Alt jeg havde gemt væk, kom frem i lyset.

Alle mine egne indre fortrængninger, kompenseringer og overlevelses-mekanismer poppede op i en uendelig, og ikke altid lige flatterende strøm.

Så årene derefter var fulde af intense og dybe terapiforløb. I første omgang bare for at overleve, da jeg havde et nærmest uendeligt antal projektioner på min dual, samtidig med at der var vidt åbent til den nærmest universelle kærlighedsforbindelse, vi også havde.

Vi havde en adgang til hinanden i bevidsthedslag, som jeg på det tidspunkt ikke havde nogen som helst erkendelse af eller kontakt til, men denne ubevidste forbindelsen var så stærk, at det for mit vedkommende skabte et enormt følelsesmæssig kaos, som var bundet ind i så ubevidste lag, at det var i dybe udviklingsforløb jeg udrensede det ene chok efter det andet, den ene projektion efter den anden, og terapi forløbene fortsatte på forskellig måde og hos forskellige terapeuter i flere år.

Der var ingen, der på det tidspunkt ‘så’, at jeg havde fået en eksplosionsagtig spirituel åbning, allermindst mig selv, men på forunderlig vis fik jeg også indsigter for åbningen blev også fulgt at flere erkendelser som hjalp mig :)

På besøg på Iona i Skotland, hvor sløret mellem bevidsthedslagene er ‘tynde’, så jeg den store sky af sjæle jeg var del af, da jorden blev begyndte at blive ‘besjælet’. Jeg kunne i skyen genkende flere jeg kendte i dette liv – heriblandt en ven jeg mødte på Iona i forbindelse med mine besøg.

Jeg så også i en proces, hvordan min dual og jeg var et androgynt væsen i Atlantis og oplevede, hvordan vi var nogle af de første der tog del i de eksperimenter der foregik der.

Et af dem var at dele androgyne sjæls-væsener.

Her oplevede jeg, hvordan vores energetiske væsen gled ned igennem en slags energetisk ‘maskine’ – nærmest som en softice maskine som kan lave 2 farvet softice – bare omvendt – for vi var et og blev delt i 2 – et maskulint mentalt væsen og et feminint følelses væsen – og chokket, smerten og lidelsen ved adskillelsen var totalt på alle planer.

(Et halvt års tid efter denne oplevelse læste jeg Shirley Maclaines bog ‘Caminoen’ og i et af kapitlerne beskriver hun samme oplevelse i Atlantis med SIN dual – en enorm bekræftelse på at jeg ikke var helt galt på den – og så var jeg i øvrigt MEGET glad, at jeg havde haft min erkendelse før jeg læste bogen ;) )

Jeg erkendte, at vi siden havde arbejdet med at lande i hver vores kroppe, i hvert vores menneskeliv i de utallige inkarnationer vi har haft sammen siden.

Jeg fik på et tidspunkt også den vished, at det er i dette liv mit ‘karmiske hjul’ i denne udveksling stoppes – at jeg, igennem den rejse jeg var på, fik mulighed for at stoppe at inkarnere til lidelse i liv efter liv.

Den første del af rejsen tog 9 år – så var jeg der, hvor jeg selv rummede den maskuline og mentale del, jeg havde projiceret over på min dual – og indrømmet det tog lang tid – men det skulle åbenbart gøres ret grundigt ;)

Den ulidelige længsel og smerte ved at være adskilt var transformeret til erkendelsen af det, der allerede var  manifesteret i mit fysiske liv og dagligdag, at vi VAR adskilte og at vil aldrig igen ville blive EN sjæl, ET væsen.

De næste 9 år brugte jeg så på at lære at leve med denne kendsgerning – og få fred med den på alle planer og derigennem blive fri.

Ikke kun i det fysiske liv men også i alle mine bevidstheds-lag, men HVER gang jeg fik et gennembrud i min spirituelle udvikling, hver gang jeg rykkede mig i min kapacitet, kom denne relation op – endnu engang skulle jeg ind og se på forbindelsen, rense ud, balancere mine følelser og slippe et par projektioner – eller 10 – og så kunne jeg komme videre. Jeg fik en vis træning i det med årene og der blev også mindre og mindre at rense ud i, skal dog siges!

I sidste måned rykkede jeg så igen, idet jeg konsoliderede min kontakt med det bevidsthedsfelt, jeg kender som Kryon, og som jeg erkendte, jeg er en del af – og straks efter den indsigt, hvem kom så og bankede på igen igen? Min dual!

Jeg var så privilegeret at jeg kunne tale med Christine Day om det – og sandt at sige sagde jeg, at jeg faktisk var led og ked af, at jeg hver gang jeg fik disse bevidstheds-spring, så skulle jeg i gang med arbejdet med at til at skubbe min dual ud af mit felt – hvorfor i alverden kunne jeg ikke bare være i fred?

Når jeg nu havde sluppet alle de projektioner og klarede det hele fint selv?

Hvorefter hun svarede, jamen du prøver jo at udslette din dual! Det skal du ikke – det kan du ikke – for I arbejder jo sammen!

WHAAAAAAAAT ??

Og i samme øjeblik skiftede mit niveau og jeg så at ja, vi arbejder sammen! Men på kosmisk galaktisk niveau – ikke i den 3 dimensionale fysiske verden og liv.

Så selvom vi ikke har kunnet tiltræde og opfylde de eventuelle sjælsaftaler vi har for dette liv i vores ’menneske-tilværelse’ så har vi har hele tiden haft en udveksling på helt andre og meget høje bevidsthedsniveauer, og vores sjæle har hjulpet hinanden som vi har aftalt, inden vi inkarnerede i dette liv.

Jeg har haft totalt lukket til disse niveauer og udvekslinger, fordi det aktiverede for meget i mine følelser, det aktiverede ja… mit ego…. (hmm)

Og så var det jeg skulle justere mit perspektiv, for hvor jeg de seneste 18 år har haft det mål at blive uafhængig, så skal jeg nu stadig være uafhængig og ikke forbundet i et fysisk liv, men bevidst tilgå det samarbejde og udviklingsarbejde vi bl.a. har i ‘Ashhtar kommandoen’ .

Et samarbejde til hvilket, jeg har haft en dør og låst til – jeg har set min egen rolle i denne del af det galaktiske samarbejde, men helt automatisk lukket ned for at se den udveksling vi har der, fordi jeg ikke har kunnet rumme det i mit menneskevæsen, i sorgen, i mit ego.

Så nu, hvor jeg står klar til de næste 9 år med Kryon og den formidling jeg er trådt ind i og glædes over, skal jeg igen justere mine forestillinger både om mig selv og om min dual – at det ikke er endnu en af mine projektioner – at det ikke er fordi jeg ønsker, har brug for, længes men det er fordi jeg har gjort mit arbejde, blevet så udrenset at jeg kan åbne min bevidsthed og nu kan se virkeligheden mere komplekst end jeg har kunnet før.

 Jeg mærker en ny rejse er begyndt.

Jeg mærker, der er forbindelser og udveksling i bevidsthedslag, jeg ikke har haft adgang til som nu begynder at åbne sig – og at jeg kan være tilstede i disse lag samtidig med jeg er et menneske – og ikke som tidligere kun være i disse lag imellem mine inkarnationer.

At jeg i min rejse mod min oprindelse, har åbnet for forbindelser der kommer fra denne oprindelse.

Forbindelser, der også er sjæle jeg har aftaler med, men som jeg måske ikke har mødt i mit menneskeliv, eller som ikke er inkarnerede som mennesker lige nu.

Og det sker både fordi jeg har gjort mit udviklings-arbejde, men også fordi det er tiden netop nu – at vi alle sammen har en mulighed for at åbne os for disse gruppeforbindelser.

Og at disse sjæle har tiltrådt et samarbejde med min sjæl, uagtet jeg ikke var bevidst om det – og uagtet jeg rodede rundt i menneskelig kaos og drama.

Men idet jeg træder ud af mit menneskelige drama mere og mere, kan jeg erkende, at disse sjæls-forbindelser er forbundet til universet – er forbundet til den energi og bevidsthedsfrekvens jeg kanaliserer, når jeg underviser og behandler og at det ikke ’kun’ er guider og mestre jeg samarbejder med, men det også er den sjæle gruppe, jeg oprindeligt inkarnerede med ..

Den sjælegruppe, der var blandet ind i alle de eksperimenter i Atlantis – øhh ja – undskyld – meget af det var ikke så smart!

Den sjælegruppe, som blev splittet efter Atlantis og som har arbejdet på jorden og i andre dimensioner siden, men gruppen har som sådan bestået hele tiden og skiftene på vores jord gør, at flere tiltræder gruppen – finder ’tilbage’ ,  i et bevidst arbejde for nogle og for andre ubevidst, men idet vi er flere der ’vækker’ gruppebevidstheden, så vækker vi erindringen i resten af gruppen – og det er i disse grupper der er uendelig støtte, uendelig hjælp, uendelig udholdenhed, styrke og visdom til rådighed for vi, som går vejen.

’Min’ sjælegruppe består af flere dual-par, men den består også af sjæls kombinationer min hjerne slet ikke er i stand til at oversætte – men som jeg er sikker på vil folde sig ud, i takt med at flere af disse smukke sjæle tiltræder gruppen med vågenhed og bevidsthed for vores samarbejde og udveksling.

Der er mange sjælegrupper, da vi er alle en del af en – og rejsen mod og arbejdet med at genfinde sin oprindelse er en af måderne at bevidstgøre sit ’medlemskab’,

Mit  ‘medlemsskab’ folder sig ud også fordi det er tiden netop nu –  vi  har alle sammen har en mulighed for at åbne os for disse gruppeforbindelser og få den støtte og hjælp der ligger klar til os,  også du der læser.

Det ligger i tiden nu – måske er du vant til at få hjælp fra engle og guider, men det ligger i de universelle åbninger der er os alle til dels, at vi har mulighed for at blive bevidste om disse vores sjælegrupper og at du, når du rækker ud og siger ja til at gå på opdagelse i dit sjæls landskab, har muligheden for at møde din sjælegruppe og dermed blive forbundet til den hjælp og støtte der er til dig i din proces – i dit menneskeliv.

Dette var beretningen om min rejse til den erkendelse, at jeg er en aktiv del af denne gruppe, og at jeg er klar til at indtage min plads i det bevidsthedsarbejde der folder sig ud – og jeg håber den har givet dig inspiration til at åbne din vej til din sjæls forbindelser.

Jeg er i hvert fald klar, til min næste rejse ’Mod det uendelige univers’ som Buzz Lightyear fra Toy Story siger – der ER meget sandhed i de tegnefilm siger jeg bare ;)

Tak for du læste med!

PS: til dig som har læst så langt og sidder og brænder for at spørge til det med kærligheden og om vi så var sammen? Både ja og nej – vores relation blev aldrig rigtig mulig i et sådan helt almindelig ’menneskeliv’

om jeg så var ked af det? Ja, da jeg var midt i det i de første 9 år, var det meget sorgfyldt.

om jeg så stadig er ked af det? Stort NEJ, det er jeg ikke – jeg har fred med denne del af vores rejse, og er klar over at det var en gave jeg fik – og jeg erkender også, at jeg aldrig ville have gået igennem alle de dybe processer frivilligt ( hmmmm ) – jeg gjorde det kun fordi jeg ikke havde noget valg !