Kommunikation, telepati og energetisk udveksling

med dine celler, dit energisystem og din sjæl, med naturen, dyr og mennesker, med energetiske væsener og meget mere..

Århus den 5-6 oktober  2019

 Slagelse og online den 26-27 oktober 2019

Du kommunikerer sikkert allerede med dig selv – og med andre men hvordan kommunikerer du? ja, ok du ved jo selvfølgelig, hvornår du åbner munden og taler.. du har sikkert også helt styr på hvordan andre mennesker – eller hunden – reagerer på det, du siger.

Måske har du også en fornemmelse af, at du kommunikerer med dem, også selv om du ikke åbner munden ? Den klassiske er barnet, der pludselig vil op eller have opmærksomhed, hunden eller katten der pludselig dukker op og kigger på dig uden anden grund, end at du pludselig mærkede nogle følelser, du havde holdt godt og grundig væk?

Vi kommunikerer hele tiden og på mange flere måder, end vi er opmærksomme på. Det oprindelige folk i Australien mener, at skriftsproget blev opfundet for at slippe for at kommunikere med os selv og huske vores historie.

Hvordan kommunikerer vi med os selv

Når vi skriver noget ned, behøver vi ikke huske det.. vi behøver måske ikke engang mærke det længere, når vi har skrevet det ned? Hvis du har prøvet at ligget søvnløs i flere timer og spekuleret, for så at stå op og skrive alt det du lå og tænkte på ned, for så at gå i seng igen og pludselig ringer vækkeuret og du opdager at du faldt i søvn…. ja, så er du nok enig i det effektive i at skrive ting ned for at slippe dem.

Min påstand er, at sådan gør vi på mange forskellige måder – lægger indre fornemmelser, evner, udvekslinger fra os – som her ved at skrive det ned midt om natten for at kunne falde i søvn, men vi gør det også rigtig ofte ubevidst, lægger fornemmelser eller forbindelser til side i vores sind, fordi der er andet der støjer mere, andet som vi bliver mere optaget at.

Vi har alle lært det i livets – og måske især barndommens skole – at vores indre verden er ‘forkert’ – at det vi oplever som helt almindeligt, at tale med katten eller med usynlige venner – ikke er almindeligt ude i verden. De fleste af os rettede hurtigt ind, lukkede ned og overtog det, der var rigtigt – så vi ikke fik negativ opmærksomhed – blev anderledes.

Vi vil i kanaliserede formidlinger arbejde med

kommunikation med dine celler, med din fysiske krop

energetisk kommunikation

kommunikation med din oprindelighed – den oprindelig visdom om livet her på jorden som du har adgang til fordi du er menneske – du er fysisk her på jorden.

Kommunikation med din sjæl

kommunikation med naturen – fysiske aspekter som træer og planter og energetiske væsener som alfer og andre små væsener, der samarbejder med naturen.

kommunikation med energetiske væsener som engle og vejledere

kommunikation med galaktiske væsener, entiteter og bevidsthedsfelter som har påtaget sig en rolle i vores galakse. Kryon og Ashtar en nogle af dem, men feltet vil åbne til de entiteter som du, som deltager har brug for at få kontakt med

Kan du huske, hvordan en celle ser ud?

Her ser du et ‘screenshot’ af en lille del af kroppens signalforbindelser. Måske er det mærkeligt at forestille sig, at det foregår inde i dig selv? På en måde er det nemmere at læse en bog om, hvordan man kan kommunikere med sine celler, end at begynde at gøre det… for hvordan?

og kan man overhovedet kommunikere med andre mennesker eller med katten, uden at åbne munden ?

JA siger jeg bare – det kan man, og nu når jeg endelig frem til hvad vi skal lave på denne workshop…

vi skal boltre os i energetisk kommunikation, i telepatisk kommunikation, i fysisk kommunikation og astral kommunikation – intet mindre!

Men vi gør det ikke, for at du skal blive ‘dygtig’ og lære en metode – jo, altså det er da fint, hvis du kan bruge det som en metode bagefter, men vi gør det som en del af din indre rejse, for at du skal blive klogere på dig selv, få en dybere kontakt med dig selv, opdage skjulte evner som du har gemt væk – for at du skal blive ‘dygtig’ på dig selv!

Derfra har du et stærkt udgangspunkt for at blive dygtig i dit liv, hvis du ønsker det..

Hvordan gør vi det så?

Gennem kanaliserede transmissioner fra primært Kryon, Galaktiske bevidstheder og Det oprindelige folk, vil vi åbne for dine naturlige evner til dyb indre kommunikation.

I disse energetiske meditative formidlinger blive du løftet ind det sted i dit sind, i din bevidsthed, hvor du kan åbne til:

De to workshops bygges op og formidles, så de passer præcist til I som deltager, således at du vil få trænet kommunikation med det, der er styrkende og befordrende for dig, der hvor du er i dit liv.

Du modtager straks efter lydfiler fra hele kurset, så du kan arbejde videre selv.

2019:

Deltag i Århus

den 5 – 6 oktober Lørdag kl. 10-17 og søndag fra 9-16
Sted: Øsal Ling buddhistisk center, Århus C Lige ved siden af busstationen

Deltag i Slagelse

den 26 – 27 oktober . Lørdag kl. 10-17 og søndag fra 9-16
Sted: Valmuevej 24, 4200 . Slagelse

Pris fysisk deltagelse i Århus eller Slagelse kr. 2000.- .

Prisen er incl. kaffe, te, frugt , diverse snacks og lydfil af kurset

Betaling

Betaling senest tirsdag før kurset – jeg sender dig en faktura, når vi nærmer os.
Betaler du straks ved tilmelding og før du får en faktura, så husk venligst at skrive dit navn og kursus, så jeg kan få registreret din betaling.

2019:

Deltag online fra kurset i Slagelse

Live stream fra undervisningen

den 26 – 27 oktober
Lørdag kl. 10-17 og søndag fra 9-16

Pris online deltagelse kr. 1800.-  incl. lydfil af kurset

Du logger på et zoom webinar på din pc eller mobil og har lyd og billede direkte fra gruppe undervisningen.
Senest dagen før kurset får du dit link til webinaret og flere praktiske informationer.

Der vil på kurset være udvekslinger deltagerne imellem her i Slagelse, som ikke bliver live streamet.
Ønsker du at udveksle, kan du finde en makker i ’chatten’ på webinaret. Her kan du skrive med de andre deltagere og høre om en anden online deltager vil udveksle f.eks. på telefon.

Eventuel udveksling med en anden deltager arrangerer du selv.
Du kan selvfølgelig også vælge ikke at udveksle

Bemærk, at der er begrænsede muligheder for at stille spørgsmål og få personlig respons, når du deltager online.