Upledger’s CranioSacral terapi

 

I 1971 var Dr. John Upledger assisterende læge ved en kirurgisk operation på en af hans patienter, der skulle have fjernet forkalket plak, som havde sat sig på den hårde hjernehinde omkring rygmarven. Dr. Upledger’s opgave var at stabilisere hinden, mens kirurgen fjernede plakken. At holde hinden stille viste sig dog at være en næsten umulig opgave, for den bevægede sig rytmisk med en frekvens på ca. 8 omgange pr. minut.Juhnupledger_140x150

Hverken Dr. Upledger eller kirurgen havde oplevet dette før. Men da Dr. Upledger er en nysgerrig sjæl, begyndte han at undersøge emnet. Det førte ham til kraniel osteopati og de bøger, der var skrevet af denne metodes ophavsmand, William G. Sutherland. Han havde udviklet teknikker, der kunne påvirke og flytte kraniets knogler og sammenføjninger (suturer). Han havde også opdaget, at denne påvirkning kunne få visse medicinske konsekvenser.

Dr. Upledger deltog i kurser om kraniel osteopati, men var ikke tilfreds, da han mente, at der manglede klinisk forskning på området. Derfor startede han et forskningsprogram, hvor han ‘vendte vrangen ud’ på kraniel osteopati. Hans konklusion var, at den primære årsag til de fleste tilfælde af kranielle problemer snarere skyldtes begrænsninger i kroppens bindevæv end i knogler og sammenføjninger, (hvilket var den gængse opfattelse indenfor den kranielle osteopati).

Eftersom der var store forskelle i Dr. Sutherlands og Dr. Upledgers metoder, var det ikke længere rigtigt at lade teknikken gå under navnet kraniel osteopati. Dr. Upledger valgte derfor at kalde den metode, han havde udviklet, for CranioSacral terapi. Navnet CranioSacral er en sammensætning af ordene cranium (kraniet)og sacrum(korsbenet).
spine
Den hårde hjernehinde (Dura Mater) som omslutter det centrale nervesystem, er nemlig hæftet på knoglerne ved kraniet og korsbenet. Denne hinde og de knogler, den er hæftet til samt hjernevæsken og de to andre hjernehinder, danner tilsammen det craniosacrale system.

Den rytmiske bevægelse, som Dr. Upledger opdagede ved operationen, findes i dette system. Det antages, at bevægelsen opstår på grund af produktion og udledning af hjernevæske. Dette kaldes den craniosacrale rytme og dens cyklus er på 6 -12 omgange pr. minut hos en sund voksen.

Craniosacral systemet er et essentielt system i kroppen, som kan påvirke og blive påvirket af andre systemer. Blandt disse kan nævnes det spinehormonelle system, nervesystemet, hjerte/karsystemet samt de indre organer. På grund af disse forbindelser til kroppens andre systemer er CranioSacral terapiens helbredende virkning stort set ubegrænset.

Det er vigtigt, at knoglerne som craniosacral systemet er fæstet til, sidder rigtigt, for at det kan fungere optimalt. Hvis korsbenet f.eks. ikke sidder korrekt i bækkenet eller der er en skævhed imellem kranieknoglerne, vil der opstå spændinger i systemet, som kan føre til en række forskellige symtomer.

Modsat kan spændinger i hinden også påvirke knoglerne negativt. CranioSacral terapi bruges til at løsne spændinger og til at foretage korrektioner i craniosacral systemet.

Det er dog vigtigt at bemærke, at CranioSacral terapi består af mere end at arbejde med det craniosacrale system. Enhver sygdom i et af kroppens systemer kan påvirke det craniosacrale system.

For eksempel kan en infektion i et af underlivets organer skabe spændinger i bindevævet omkring organet, hvilket ikke kun påvirker naboorganerne men også rygmarvs- og hjernehinden. Spændinger i hinden gør rygmarvens nerver irriterede, hvilket kan føre til kroniske smerter. Der er også risiko for, at spændingen forplantes op gennem rygmarven til hjernehinderne og derved irriterer vagusnerven, som spiller en vigtig rolle for underlivets organer.

På den måde skabes en ond cirkel af spændinger, som påvirker underlivets organer negativt. Denne onde cirkel vil med stor sandsynlighed ikke blive brudt, før bindevævet og hjernehinden får den nødvendige behandling.

Traumatiske oplevelser såsom slag, styrt, ulykker o.a. sætter deres spor i bindevævet. Hvis hændelsen sker i en situation, hvor personen er stærkt følelsesmæssigt påvirket, er der risiko for, at kroppen på dette tidspunkt ikke er i stand til at bearbejde og nedbryde de biokemiske processer, som følelserne frigiver. Således lukkes følelserne inde i vævet, og der er risiko for en nedsættelse af vævets funktion.

Dr. Upledger opdagede en metode som frigør følelsesmæssige spændinger i vævet. Denne kaldes SomatoEmotional Release® og er en behandling, hvor der bruges forskellige psykologiske metoder. Sammen med den fysiske behandling af bindevævet, som der arbejdes med i CranioSacral terapi, skaber de en effektiv og sikker ramme for forløsning.

Læs mere om kranio-sakral terapi her