Bevidsthedstræning II 

En meditations og healings-serie, der vil åbne dig for nye niveauer af dig selv.

En serie som arbejder med bevidsthed og meditation på den 'moderne måde' gennem kanaliserede transmissioner, der løfter dig ind i de bevidsthedstilstande, der er tilgængelig for dig der hvor du er lige nu.

En serie, der vil skabe dyb kontakt med flere dimensions-lag af dig som menneske, som sjæl og som vandrer her i dette jordiske liv.

Serien er optaget i marts 2017.

Når du hører episode 1 etableres der et energetisk felt der holdes til du har hørt sidste episode 5. Det er således en meget stærk healings og udviklingsfelt, du bliver del af, når du deltager og serien 'virker' nøjagtig lige så godt når du hører den nu som da den blev optaget. 

Nu nedsat pris for hele serien kr. 450.- Normal pris kr. 600

Du får ubegrænset adgang til video og udskrift af alle 5 episoder på ca. 1½ time.

Episode 2 er dog udelukkende på lydfil.

Du køber adgang i webshoppen HER    
Har du allerede købt serien,  ser du alle informationer, når du logger på din konto her

 

Merethe Bonnsesen - Plejaderne

Når du har gennemført dit køb, får du adgang til informations-side med tilmeldings-link og anden praktisk information. - du tilgår alle videoer og udskrifter på linket på din kvitterings-mail, eller ved at logge ind på din konto i webshoppen HER

Helt nederst på siden kan du læse uddrag af udskrifterne fra de 5 episoder. 

Serien er udgivet som bog - se her

Her kan du se Februar transmissionen, som også var en optakt til serien,

god fornøjelse.

Indhold:

Episode 1: Fødsels- og genfødsels-proces - genetablering af den oprindelige sjælskontakt som foster, nyfødt og voksen.

Episode 2: Healing og opgradering af dit nervesystem, din rygsøjle, rygmarv, nakke, fysiske hjerne og 'energetiske hjerne', Pineal og krone chakra.

Episode 3: Glæde og lyksalighed - proces og erkendelse af at glæde og lyksalighed er et grundvilkår - en del af din oprindelse, eksistens og dermed din væren.

Episode 4: Visdom

Episode 5: Integration -  gennem kærlig medfølelse, både med dig selv og med andre,

Udpluk af reaktioner fra deltagerne: 
Vi glæder os til at høre den sidste og arbejde videre med dem alle . Det er så tydeligt og mærkbart at du virkelig har fat i de nye bevidsthedslag og så skønt at vi kan være med at bære det løft.

Serien nærede lag af mit menneskevæsen, som har ventet på at blive erkendt, få liv og integreret i min personlighed - lige her og nu. De enkelte temaer blev formidlet med nænsomhed og omsorg – og aspekter af ”ikke erkendte lag” af mit væsen fik på den baggrund mulighed for at komme i synkronicitet med min sjæls agenda. Serien kan anbefales på det varmeste, og må betragte som et nyt bud på ”Den ny tids Healing”.

Føler en hel NY befrielse .. stor glæde til livet, til mig og være her på jorden.. et skel sættende skift. !!

Lyttede og følte i går, så fantastisk. Dyb dyb healing! Tak

Sikke da en genfødsel - selv om den sluttede lidt brat 🙂 Tusind tak for en intens og meget healende oplevelse <3

Tårerne løb af længsel efter den befriende lette glæde.Dejligt Tak af hjertet.

Her er Plejadernes introduktion til serien:

Vi velkommer jer i denne serie, der er skabt af Det interplanetariske samfund, formidlet gennem Plejaderne, Kryon med Metatron til denne repræsentant og kanal (Merethe Bonnesen).

Serien er en fortsættelse af den første serie Galaktisk bevidsthedstræning, og idet at jordens vibration og bevidsthedsfrekvens har ændret sig afgørende det seneste år, er der mulighed for en afgørende forandring og vækst hos I, der vælger at deltage i forløbet.

Vi er Plejaderne, som gennem denne repræsentant har mulighed for, gennem energetisk frekvens og vibration, at videregive kontakt til bevidsthedslag, som kan udvide din forståelse og kontakt til dig selv, dit menneskevæsen og din         sjælsvibration.

Forløbet er et led i den bevidsthedshævning, der sker på jorden netop nu, og idet du tiltræder forløbet vil du både højne din egen frekvens samt bidrage til jordens bevidsthedshævning.

Dette arbejde formidles af mange og på mange forskellige måde overalt på Jorden – I mennesker har mange forskellige sandheder, mange måder at se jeres liv og forstå meningen med dette liv.

Derfor kommer dette arbejde med at højne det enkelte menneskes bevidsthed også i mange forskellige former, og sågar også i mange forskellige former for sandheds-iklædning.

Dette er ikke fordi sandheden er bøjelig.

Det er ikke fordi en mesters udlægning er mere sand end en anden mesters.

Det er blot forskellige formidlinger, der når forskellige mennesker, i forskellige stader af deres livsforløb.

Mange er trukket af ordet Plejaderne – det vækker for mange af jer en erindring, et ubevidst træk og længsel efter kontakt.

For nogle af jer er det fordi I, i jeres oprindelse, er fra denne konstellation.

For andre er det fordi, det er denne konstellation, der på nuværende er i stand til at formidle dit næste trin, det næste løft, den næste udvidelse mod det, der er er dig, mod det, der er dele af dig selv, som du måske anser for fremmed, men som i sandhed er dele af dig selv, af dit multidimensionelle selv.

I det øjeblik du læser denne tekst, bliver du måske rørt, føler noget bliver tændt i dig.

Måske mærker du blot en ændring af din indre tilstand som du ikke helt forstår.

Dette er antændingen – aktiveringen af den erindring, der ligger dybt i dig, i dit ubevidste.
I tilstande hvor du har kontakt med de sjælsaftaler, du har indgået før du inkarnerede.

Vi er her i dette forløb for at tiltræde disse aftaler med dig, i din menneskedimension, hvis du ønsker det.

Om metoden:  

Seriens indhold er energetiske transmissioner, der tager udgangspunkt i den Galaktiske kommunikationsportal, der er etableret i Merethe’ s arbejdsfelt.

Portalen er ligeledes etableret i et samarbejde med flere fysiske krystaller, der kan formidle den krystallinske vibration og bevidsthed, der er en stor del af arbejdet.

I portalen er der etableret et adgangspunkt til forskellige Stjerne-bevidstheder, hvilket vil give mulighed for, at du der deltager får den energetiske kontakt og støtte, som netop er din, og den du har brug for på dette tidspunkt i din erkendelsesproces og udvikling.

Der er et par transmissioner du kan lytte til, for at få en fornemmelse af det interplanetariske arbejde:

Video om portal-arbejde: https://youtu.be/sqcb2fQ1AE4

Video med støtte fra Plejaderne: https://youtu.be/HqrXqZYu82Q

Uddrag fra Galaktisk bevidsthedstræning på video og udskrift: http://merethebonnesen.dk/meditationer/galaktisk-bevisthedstraening-i/

Galaktisk bevidsthedstræning  fra 2016 fås som videoserie til kr. 350.-  klik her:

Som bog til kr. 140.- incl. forsendelse – klik her

Som lydbog til kr. 80.- her

Episode 1:  Fødsels- og genfødselsproces - og genetablering af den oprindelige sjælskontakt som foster, nyfødt og voksen.

Uddraget er fra den sidste del af transmissionen: 

Vi møder dig, i den del af dig der ikke synes du er det værd,
som har opgivet for længe siden og som nu bare hænger på efter bedste beskub.

Vi møder dig i den del ,der arbejder og arbejder og arbejder for at holde dig i balance,
for at gøre de ting du er sat her i livet for at gøre, men konsekvensen, for dig indeni, er stor,

og vi kommer nu med denne vibration,
med denne vores Angeliske kærlighed som strømmer ind i dig,
denne kærlighed som kan åbne dig for den erkendelse,
at dit sjælsliv stadig er der,
at din sjælsvibration stadig er her,
at din sjælsvibration vil dig,
ønsker dig,
kan dig,
elsker dig.

Og idet du indefra og ud vover gøre dig blød og åbne dit hjerte, se hvordan det strømmer ind i dig
og vi glædes,
vi glædes,
vi glædes, ved at se dig genfinde dig selv,
din sjælelige oprindelse som er det største og bedste udgangspunkt og vilkår, for at kunne være et fysisk menneske i balance og selvkærlighed.

Processen folder sig ud.
Vi er om dig.
Vi lægger en hånd hvor du har brug for det,
lægger en hånd både på din fysiske krop og på de følelser som er svære.
De følelser som du synes er forkerte,
vi lægger en hånd om det du måtte opgive, fordi det gjorde for ondt.
Vi lægger en hånd om det du måtte opgive, fordi lidelsen var for stor, eller fordi modstanden var for stor.
Vi lægger en hånd om den smerte, som er opstået på grund af denne længsel efter din sjæl.

Og krystallerne vibrerer ind i dit hjerte.
Forskellige krystallinske figurer, som vækker din hjertes frekvens,
som vækker dit hjertes vitalitet
og som vækker dit hjertes længsel efter at være i livet som en voksen med fysisk og sjælelig kontakt - som et helt menneske.

Kig dig om efter de små engle og se, at de stadig tumler omkring dig, og det vil de gøre, så længe du har brug for at blive mindet om glæden ved at være i live,
glæden ved at være et menneske,
glæden ved at have en fysiske krop,
at kunne gå ud og mærke blæsten på din hud,
at mærke solens varme stråler på din hud,
at bruge dine øjne og se skønheden med fuglene og træerne
og vindens hvislen i grenene.

At være et menneske er at være en del af naturen,
at være en del af naturens orden
og at være en del af naturens lovmæssighed,
at du er her, har en betydning.

Episode 2Sjælskontakt og integration i kroppen - Healing og opgradering af dit nervesystem, din rygsøjle, rygmarv, nakke, fysiske hjerne og 'energetiske hjerne', Pineal og krone chakra.

Uddrag: 

Vibrationen arbejder sig langsomt ind og op i din nakke,
forbinder sig til væsken som er inde i rygsøjlen og omkring rygmarven.

Måske du mærker at væsken reagerer på vibrationen,
at molekylerne i væsken nærmest bliver tændt af vibrationen.

Langsomt , forsigtigt, forbinder vibrationen sig med denne væske i din nakke,
og nogle kan mærke reaktionen ud i jeres sølvsnor,
andre kan mærke det oppe i hjernen,
andre igen sover dybt,
alt er i den fineste orden.
Vibrationen er høj og lukker dit nervesystem ned, er det helt som det skal være.

Vibrationen glider opad i nakken og nærmer sig rygmarvens overflade,
Rygmarven, som er den højest vibrerende samling af nerveceller du har i din krop,
og dermed det sted - det område, hvor vibrationen kan folde sig ind i dette neurale væv,
hvor den elektriske vibration er høj.

Og langsomt, langsomt forbinder vi os med din rygmarv i din nakke.

Processen folder sig ud, og vi nærmer os den øverste del af din nakke og dermed området,
hvor din sølvsnor forbinder sig til din fysiske krop,
til den faste del af din hjerne,
til det guddommelige ankringssted hvorigennem din sjæl vibrerer frekvens ind i din fysiske krop.

Og vi nærmer os nu den proces, som vi afsluttede første episode med.

Vi fortsætter den, men denne gang en sjælsproces med formidling ind i din fysiske dimension.

Episode 3: Glæde og lyksalighed - proces og erkendelse af at glæde og lyksalighed er et grundvilkår - en del af din oprindelse, eksistens og dermed din væren.

For nogle af jer, er de glædesbilleder som kommer ind i jeres sind,
glædesbilleder af at være i naturen,
glædesbilleder som kommer af kontakt med dyr, fordi det i naturen og i kontakt med dyr, kæledyr eller heste er der, du har haft en mere stabil glædes følelse.

En glædesfølelse, som har haft så stor åbning til dit sind, at andre mennesker ikke har kunnet tage den fra dig.
Det er i sandhed sørgeligt og slet ikke meningen, at andre kan tage glæden fra en, som oplever glæde.
Men det er ikke desto mindre noget, I alle har prøvet.
Nogle så ofte, at det føltes som der ingen glæde overhoved var.

Men glæden har været der som et vilkår i dit menneskesind,
i dit livsmod,
i din drivkraft,
i din overlevelsesevne,
og flere af jer har, selvom den måske har været gemt godt og grundigt væk, genetablere den og oplevet den igen som voksen.

Glæden ved at få børn fylder for mange.

Jeres børn har, for mange af jer, givet jer en form for eksistensberettigelse.
Igennem den eksistensberettigelse og igennem jeres børns glæde, har I forsigtigt kunnet åbne til jeres egen indre glæde.

Andre igen, har valgt en livsvej, et arbejde, hvor vigtigheden og kaldet i arbejdet har været det, som har bragt dig glæde - som har vækket din glæde.

Imens vi taler, bliver de små adgange, hvor du har oplevet glæde forstærket igennem englenes tilstedeværelse således, at du kan komme i en dybere kontakt med de glædesfølelser, du faktisk har oplevet igennem dit liv.

På denne måde skaber vi en platform af glædeserfaring kan man kalde det.

En platform, hvor glæde er en erkendelse og jo større erkendelse, glæde er i dit sind, jo nemmere er det for dig at tage imod den nye glædesfrekvens.
Så vi er, kan man sige i gang med den personlige forberedelse.

Episode 4: Visdom

Tanker er skarpe,
tanker kan være kaotiske,
tanker kan reflektoriske,
tanker kan være bundet ind i destruktive gentagne mønstrer, knyttet til følelser som er ubearbejdede,
tanker, som kan drive gæk med dig i en grad, at du næsten kan miste kontakten med dig selv.

Vibrationen ændres, idet vi begynder at få kontakt med dit mentale lag, nogle af jer bliver kuldskære.

Men idet frekvensen og vibrationen øges, begynder dine tanker at kunne slippe deres indbyrdes tilknytning.

Den tilknytning, hvor den ene tanke tager den anden,
og tager den ene,
og tager den anden i en konstant strøm af støj.

Vibrationen øge, for at få dig til at opleve, at dine tanker kan blive enkelte tanker, nærmest blive skilt fra hinanden.
Nogle tanker opløser sig i denne proces, de tanker som er unyttige og uvigtige.

Mange af jer har meget destruktive tanker om jer selv, om livet.

Mærk vibrationen i disse destruktive tanker,
måske du mærker dit hjerte bliver påvirket og du mærker dine destruktive tanker rent.

Frekvensen øges eller ændres, forandres endnu engang.

Og du har en mulighed for at bringe de mentale mønstre, som ikke tjener dig frem og få støtte til at forvandle dem således at du, inde bagved, kan åbne for en erkendelse af visdomslag

og igen mærker, ser, registrerer du energetisk en vibration, som kommer inde fra og ud,
og ude fra og ind, en frekvens, en visdomsfrekvens.

Denne visdomsfrekvens ligger ligeledes mellem dine tanker,
og du opfordres til at se, hvordan du kan bruge dine tanker,
du kan skabe dine tanker med denne visdomsfrekvens.

Du kan benytte denne visdomsindsigt til at formidle dine tanker til dig selv i visdommens tjeneste med det højere formål, at dine tanke processer skal åbne dig for et nyt sandhedsniveau,
for et niveau af indre erkendelser, som er en del af din indre visdom.

Strukturelle tankeprocesser har mange af jer arbejdet med i meditative øvelser og meditative træninger / praksis.

Vi lægger os ind på de erkendelser du har opnået, har du arbejdet på disse måder.

Måske du opdager og får erkendelser om nogle praksis som meget sande og andre som blot fik tiden til at gå.

Visdommen, der er i dette tankefelt, er en visdom, der vil styrke dig til at benytte den kraft du har i dit mentale felt til at udtrykke og vise tanker og ord, for dermed manifestere det i gerninger, båret af visdom.

Episode 5: Integration -  gennem kærlig medfølelse, både med dig selv og med andre.

Til det siger vi:  du og kære elskede menneske,
du er et instrument, hvorigennem du skal leve dette kald og instrumentet skal passes. 

Instrumentet skal holdes opdateret, instrumentet skal tages vare på og det er dig, kære menneskesjæl, som har denne ydmyge og samtidig fornemme opgave at tage vare på dig selv, idet du er voksen.

Du er dig,
du er din egen moder,
du er din egen fader,
du er din eget indre barn,

og i denne treenighed kan du blive en voksen,
træde ind i det ansvar og det kald det er at anerkende dig selv,
at tage vare på dig selv,
at elske dig selv,
at have medfølelse med dig selv i alle de aspekter du indeholder.

For nogle er denne kontakt tydelig,

for nogle er den som et kald, der føles meget sandt, og du er der, hvor du blot skal have en smule hjælp, så træder du ind og åbner for denne medfølelse for dig selv.

For andre virker vores tale som noget der er slet ikke kan lade sig gøre – som nærmest er uaktuelt.

Vi er her for jer alle,
vi er her for at støtte dig i processen, om den er nem eller svær for dig.

Vi lægger os ind i dit hjerte og viser dig det, vi ser.

Viser dig den storhed du har i dit hjerte,  

hvor værdifuld du er,
den store kapacitet for kærlighed du besidder.

Gradvist, forsigtigt begynder medfølelsen at klinge ind i dit hjertes energetiske bevægelse.

Måske du kan mærke dit hjertechakras puls, bevægelsen i energien og medfølelsen lægger sig i første omgang som en tone, som et lag uden på de eksisterende energetiske bevægelser, som er dit hjerte.

Og gradvist smelter disse sammen, og hjertes frekvens begynder at optage medfølelsens frekvens så fint,

så nænsomt,
så hjerteåbnende.

Tillad dig at drive med denne proces.
Tillad dig mulige reaktioner på denne proces
Mærk, hvordan den energetiske åbning påvirker din brystkasse,

påvirker din fysiske krop, påvirker dit fartøj.

Balance i det fysiske hjerte øger balancen i det energetiske hjerte og den anden vej rundt.

Vi arbejder med dit energetiske hjerte,
vi arbejder med dit hjertechakra,
vi arbejder med din forbindelse til dig selv,
med dig selv i dig selv,

i dit hjerte og dermed styrker vi dit fysiske hjerte, vi styrker dit kredsløb, vi styrker din kontakt til det at kunne mærke din hjertemuskel.
Denne hjertemuskel som pumper, og pumper, og pumper uden at du er særlig observant på det.