Fra det virkelige – energetiske – liv

posteret i Blog, Blogindlæg | 0

En portal-historie fra det virkelige – energetiske – liv

Denne historie kan du læse som en fantasy-historie – du kan også læse den som en beretning om at arbejde i mange dimensioner på en gang  – dimensioner som er udover den fysiske som vi oftest relaterer os til, og som du måske, måske ikke har adgang til. Et er sikkert, har du ikke adgang så brug bare din fantasi, for nu går det løs:

Jeg har i et års tid lavet forskellig former for energiarbejde i Sønderjylland – I starten følte jeg mig kaldet til det ‘for min egen skyld’ og fik derigennem dyb healing til min egen personlige sjælsforbindelse. Andet var arbejde, hvor jeg stillede mig til rådighed for området, et energetisk arbejde hvor jordens energi-linier, jordens ‘grid’ blev opdateret og balanceret, og som førte til de ture til Tyskland, jeg har beskrevet i en anden blog du kan læse her.

Det førte til et meget specielt samarbejde med Betina Schulz, som bor i området og som allerede ‘havde’ en portal i stil med den jeg også ‘er vært for’ her, hvor jeg bor. Portalen hos mig formidler kosmisk og galaktisk indstrømning og bevidsthed til de mennesker, der deltager i mine kurser og webinarer og udveksler med en lignende portal hos den spirituelle lærer Christine Day i Minnesota, USA

Portalen har i et års tid haft en tydelig opkobling til Betina’s portal, og jeg har været forbi et par gange over sommeren, hvor vi sammen har arbejdet med udviklingen og indstrømningen i området. Den lilla farve har vi set hver gang, og Betina har helt fra starten set et meget stor lilla energetisk væsen som hun så som en engel, der var knyttet til området.

Fredag fik jeg den tanke, at jeg ‘skulle’ til Sønderjylland og ærlig talt, så orkede jeg det ikke så jeg skubbede det væk – Betina havde også haft en fornemmelse af at ‘noget var i gang’, men om det var nu eller senere var uklart, så vi blev enige om at se, hvad der skete lørdag.

Lørdag formiddag ser jeg så en besked fra Christine Day. En video på facebook, hvor hun gør opmærksom på, at denne lørdag (23/9) vil der komme meget stor lysindstrømning ind til jorden – en lysindstrømning som vi aldrig har set en lysindstrømning før – og pling !! sagde det inde i hovederne på os begge. Her var noget vi skulle gøre!!  Hvad anede vi ikke!!

Men fordi vi have rettet vores opmærksomhed mod en mulig energetisk forandring kunne jeg mærke en -meget svag – opstart om formiddagen og Betina fik tidspunktet 14.30, så vi aftalte at være klar hver især hjemme os selv – mig i portalen i haven i Slagelse og Betina på marken i Sønderjylland.

Hos mig startede portalen præcis halv tre og energien spredte sig ud som stråler indefra portalen og ud – som solens stråler som bredte sig ud, så langt det var muligt.

Samtidig mærkede Betina et meget meget stort væsen bag sig. Et væsen, som præsenterede sig som Irenaeus, og som  ville vogte over portalen og overse, at dette arbejde i portalen blev som det skulle være.

På marken i Sønderjylland er der stærk lilla energi og lys og en energetisk diamant-form. Både lyset og diamanten har været  i portalen nogle måneder men alt bliver mere aktivt nu  – diamanten ser ud som om den venter lige under jordskorpen – venter på at bryde igennem jordskorpen, men behøver en eller anden form for ‘jordskælv’ for at bryde igennem, og Betina mærker et meget meget stort væsen bag sig. Et energetisk væsen, som præsenterede sig som Irenaeus, og som  ville vogte over portalen og overse at dette arbejde i portalen bliver som det skulle være.

Så vi er i godt selskab, og rent energetisk folder processen sig ud. Vi kan begge både se, med vores klarsyn, og mærke i hele vores væsen, hvordan vi langsomt og meget udramatisk bliver brugt til at folde en energetisk proces ud, hvor jordens  energetiske netværk – jordens grid aktiveres, og vi kan se at det lag af jorden, der er indefra jordens grid og op til jordoverfladen, begynder at arbejde. Der tændes en masser små krystaller – lysglimt – som vi kan se men ikke forstå meningen med, og Betina hører tallet 8. (det forstår vi heller ikke ! )

Hos mig træder energi-væsener fra Lemurien ind i haven og formidler processer og energi  herfra. Portalen har altid haft en forbindelse til Lemurien, men jeg har aldrig set og mærket tilstedeværelsen så stor som nu, og  vi ser der trækkes energetiske lysende tråde ind til midten af jorden, jordens energetiske pol punkter justeres i forhold til kernen og i forhold til jordens position i universet.

Det er et stærkt magnetisk arbejde vi er vidne til – et arbejde jeg ved tidligere er udløst gennem jordskælv og tsunamier – og en meget teknisk energetisk proces som resulterer i, at jorden kan begynde at resonere med denne nye indstrømmende lysenergi, at jorden kan begynde at optage og resonere med denne indstrømmende energi og lys, der strømmer til os i netop dette døgn.

Vi mærker tydeligt, at det, at jorden ‘tændes’ i dette lag, her hvor vi kan nå ud gennem ‘vores’ portaler og vores villighed til at stille os til rådighed, giver en udveksling med dette lys der strømmer ind til jorden. Dette nye lys, som er så vigtig for jordens kollektive bevidsthedsfelt og jordens felt. Dette nye lys, som mange flere får mulighed for at absorbere og resonere med.

Det er på dette tidspunkt tydeligt, at vi arbejder sammen med en masse andre der gør lignende arbejde – bevidst eller ubevidst – der hvor de er i verden og når døgnet er omme, er vi mange der har stillet os til rådighed for denne proces, vi er bevidste om det netop nu, andre er slet ikke. ! Og arbejdet er startet i den første tidszone, hvor det blev den 23 og vil fortsætte med at folde sig ud som det bliver den 23 september mod vest.

Den geometiske form ‘Metatrons terning’ lander ved Betina,  folder sig ud og lægger sig som  et farverigt tæppe over jorden, skaber en magnetisk energi-udveksling mellem jordoverfladen og   ‘tæppet’ og  energien er så stærk, at Betina helt fysisk kan se den lilla farve som er i området begynder at bevæge sig – nærmest som en aura.

Betina siger: Jeg fik derefter dette træk til at flytte mig på marken og stille mig i centeret af portalen, som på daværende tidspunkt var ca. 500m fra mig. Jeg tænkte, mens jeg gik, at det da ikke kunne være så vigtigt – at det ikke kunne have nogen betydning.

Igennem vores udveksling, fik jeg forståelse for at mit ego, som jeg brugte i forsøget på at forstå, hvorfor jeg så gerne ville flytte mig, ikke har nogen betydning i dette arbejde, men det at vi agerer i og via hjertet, lytter og flytter os faktisk har en stor betydning.

At vi ankrer meget mere end vi lige forstår.  Vi er vigtige og brugbare som mennesker, når vi lytter og agerer ud fra hjertet!

Og idet Betina er på plads det nye sted, begynder den energetiske diamant, der ligger i portalen, at skubbe sig op og lidt fri af jordens overflade.

Vi ser begge energetiske formationer i luften over begge portaler – og forstår, at disse tilstedeværelser kommer for at minimere den følelsesmæssige reaktion og tilknytning mennesker kan få , når lyset lander, vores ofte reflektoriske reaktion at skabe følelsesmæssig postyr.

Vi har tændt områderne, og vi mærker at denne indstrømning, der kommer netop denne dag, er underlagt at vi mennesker stiller op og er til rådighed – gennem vores hjerter og at vigtigheden af arbejdet kommer gennem vores hjerte og ikke gennem ego’et, og vi mærker begge en dyb taknemmelighed for, at vi kan være med i denne proces, gøre vores lille del sammen med de mange der har tiltrådt dette arbejde.
Idet jorden ‘tændes’ kan lyset forbinde sig til jorden og starte en udveksling – en resonans.

På marken hos Betina kommer der en  ’hær’ af væsener – krigere som ikke kommer for at lave krig, men som kommer for at skabe forandring gennem kraft, som formidler kræfter til forandring.

Jeg stiller sig ned i haven og det lilla lys fra marken i Sønderjylland forbindes med mig, med portalen og portalen og marken er et. Jeg er på marken og marken er her, og alt er et idet steds-dimensionen opløses og alt bliver et.

Og derefter går jeg hen i Lemurien indstrømningen  i portalen og kommer først i forbindelse med Telos, Den underjordiske by, som angiveligt skulle være etableret fra Lemurien.

Efter lidt tid, hvor jeg skal diskutere lidt med mine overbevisninger – om det nu bare er noget vi er enige om eksisterer, noget vi finder på, mærker jeg at disse Lemuriske bevidstheder er en del af en større plan, så selv mit ego må strække våben, og straks jeg overgiver mig, etableres der en forbindelse her fra mig og fra Betina – som et ‘rørpost system’ hvor begge portaler bliver givet en mulighed for at få en direkte forbindelse med en underjordisk Lemurisk by i Tyskland…. Måske på Lüneburger Heide – i hvert fald et tyndt befolket område med uberørt natur.

Vi oplever begge, at vi kommer ned i byen og modtages med anerkendelse og respekt i en meget smuk sal med guld- og sølvbelagte vægge. Modtagelsen er med den ydmyghed, der kommer fra en respektfuld anerkendelse af vores og deres indsats. Vi indbydes til at være der og samarbejde i den dimension, som dette Lemuriske samfund er etableret i.

Det er en meget speciel oplevelse men vi har begge helt synkrone oplevelser gennem vores klarsyn og følelser så eventuel forudindtagethed forstummer, og jeg  mærker, at denne opkobling er lignende andre opkoblinger jeg har set.

Her får begge portaler en opkobling direkte på en europæisk beliggende, energetisk Lemurisk formation og og min reaktion er lettelse gennem denne indsigt. – det er stadig mærkeligt, omend lidt mere logisk, hvis logik eksisterer på disse energetiske planer.

Og idet jeg deler denne erkendelse med Betina, går vi begge ind i forbindelsen gennem et sublimt energiarbejde  og den energetiske proces som nærmest mærkes som en initiering foldes ud hvorefter hele portal arbejdet og det energetiske arbejde ankres gennem den åbning til den Lemuriske kontakt og frekvens vi får del i.

Betina  går tilbage fra portalen på marken hen til de krystaller hun har lagt ud, og som har støttet vores arbejde og jeg forbinder mig til mine og det bevidste energi-arbejde afsluttes.

Der er utrolig meget taknemmelighed fra os begge, at vi kan træde ind og være del af dette arbejde og vi erkender begge, hvordan vi er del af et jordomspændende samarbejde med mange andre mennesker men også at igennem dette arbejde, denne tiltrædelse er portalen hos Betina i lighed med portalen i Slagelse blevet koblet direkte op på portalen i Grand Marais.

Og vi griner lidt at alle de ’tilfældigheder’ der gik forud – fornemmelsen af jeg skulle til Jylland og ikke gad, Betina der mærkede et eller andet og inviterede mig, Video’en, som var den der bevidstgjorde os om AT VI SKULLE NOGET og Christines ord, at hun postede den på facebook, da hun fornemmede vigtigheden af, at budskabet kom bredere ud – Jo tak!

Budskabet gjorde, at vi fik mulighed for at være bevidst tilstede i processen, og derigennem åbne vores kontakt. Vi havde i alle tilfælde deltaget i arbejdet, så havde det blot været ubevidst og sansynligvis med underlige reaktioner i krop og sind til følge. Måske ville vi have opdaget, når det gik i gang – måske ikke, da optakten faktisk slet ikke var særlig tydelig, men tiltrådt arbejdet, det har vi gjort for længe  siden.

Og vi fyldes begge med dyb taknemmelighed for den meget store synkronisitet vi havde i arbejdet. Vi så samme billeder, fik samme ord og kanaliseringer og det var smukt, og rørende og en gave at få denne bekræftelse på vores energetiske sansning.

Hele arbejdet tog en times tid – Betina blev opslugt af familie og børn, jeg gik meget stille rundt og så tv og var i mange forskellige dimensionslag på en gang. Da jeg skal sove, mærker jeg, hvordan min krop er sådan en ’anordning’ der lægger sig i sengen i 9 timer og sover og hvor mærkeligt det egentligt er, når jeg er så ’levende og vågen’ i så mange andre dimensioner. En tydelig erkendelse af min krop som det fartøj, hvorigennem jeg lever min bevidsthed, og at dette fartøj altså nu har brug for hvile  – søvn.

Lidt sjovt så ser Betina på samme tidspunkt  – eller det kom dumpende ned i hovedet på hende – min have og hus ret tydeligt og får denne fornemmelse:  MERETHE er her IKKE!! – og nej det var jeg ikke!

Men jeg kom stærkt igen, og har sammen med Betina skrevet denne blog – til forhåbentlig inspiration til dig, der har læst så langt – eller som en god historie!

Kærlig hilsen Betina og Merethe